Sidste uge var en ualmindeligt stille uge.

Flere og flere i dagligvarehandelen ser ud til at at have taget vinterferien til sig - men heldigvis for os alle sammen var der trods alt sørget for bemanding i butikkerne.

Man kan vælge at se den tyste uge som en slags stilhed før stormen. For lige rundt om hjørnet lurer en af årets mere spændende sæsoner, regnskabssæsonen. I løbet af de kommende måneder får vi en mere valid måling af, hvordan de forskellige spillere i kæder og koncerner hver for sig har klaret sig sidste år.

At sælge et regnskab er en selvstændig disciplin, som især mange af branchens største virksomheder er blevet rigtigt dygtige til. Mange gange kommer der først en officiel version med udvalgte tal, som virksomheden selv gerne vil fremhæve og tolke på. Og først senere dukker årsrapporten op i sin helhed.

Til den tid er den grundlæggende fortælling om årets regnskabs-historie fortalt - og grundigere neutrale analyser kan have svært ved at trænge igennem.

Her på Dansk Handelsblad har vi imidlertid en bunden opgave i at få det mest retvisende billede af, hvordan det ser ud inde bag facaden. Sagt på en venlig måde: Hvad er det, som virksomhederne har haft mindre lyst til selv at fremhæve?

Vi skal ikke finde hullerne i en ost, hvor der ikke er nogen huller. Men vores medlemmer fortjener bedre end at blive spist af med skønmalerier.

Regnskabssæsonen er også en periode, hvor nogle direktører erfaringsmæssigt vil fortælle os, at de foretrækker at se fremad. Det forstår jeg godt, for det er da helt klart også deres fornemste opgave.

Men når de nu ikke selv har valgt at fortælle os om de temaer, som vi på vegne af vores læsere gerne vil vide mere om, har vi ikke rigtigt noget valg. Vi ser det som en pligt at nå nogle lag dybere, hvor det overhovedet kan lade sig gøre.

På redaktionen glæder vi os nærmest som små børn til det eneste tidspunkt på året, hvor vi for alvor kan komme til at se nogle af kæderne bare lidt i kortene - og vi skylder myndighederne tak for, at de trods alt stiller nogle krav til, hvad virksomhederne som minimum skal fortælle.

De seneste mange års vækstvinder, franchisekæden Rema 1000, har traditionen tro tyvstartet med at offentliggøre sidste års vækst- og omsætningstal.

Igen i år er væksten misundelsesværdig med hele 11 pct. i et stort set fladt marked, og Rema cementerer positionen som nummer to i markedet med en omsætning på 15,4 mia. kr.

Går vi ud fra, at konkurrencen er skærpet så meget, som kæderne er enige om, at den er, er det måske ikke helt sikkert, at Remas overskud sidste år igen er vokset i takt med det øgede volumen. Men af og til virker det, som om Rema-folkene næsten kan gå på vandet.

Det skal i øvrigt blive spændende at se, hvordan et bevisligt lavere prisniveau på mange af butikkernes basisfødevarer har forplantet sig til årets resultater. Kommer vi for eksempel til at se en lavere overskudsgrad i Salling Group - eller er der på andre områder kompenseret for prissænkninger i Føtex?

For Coop Danmarks vedkommende må omsætningen være faldet som følge af lukningen af omkring 80 butikker i den første halvdel af 2018. Her skal det også blive interessant at se, hvor nemt det bliver at aflæse, hvordan den underliggende drift har udviklet sig.

Med både ekstraordinære indtægter fra et stort ejendomssalg og ekstraordinære omkostninger i forbindelse med de mange lukninger er der en vis risiko for, at det samlede billede bliver noget broget.

Når det gælder Dagrofa og Aldi, går spændingen mest på, hvor langt de er nået med at få rettet op på flere års massive underskud. Dagrofa burde være ude over de værste effekter af nedlukningen af Kiwi-kæden nu, hvor der kun er de fortsættende dele af virksomheden tilbage i et lidt reduceret selskab.

Omvendt viste der sig pludselig sidste år at have været problemer i det foodservice-ben, som ellers havde tjent gode penge til koncernen i mange år - og den nye koncernchef Tomas Pietrangeli har forsigtigt nok ikke spået overskud før 2021.