Småt er også godt - i lokalområdet

12. dec 2016 -
This describes the image
Ansvarshavende redaktør på Dansk Handelsblad Jesper Veber Knudsen Foto: Ulrik Samsøe Figen

I mange år har vi set en forholdsvis ensrettet trafik i retning af større butikker, større volumener og mere central styring.

Og det er blevet gentaget til hudløshed, at Danmark er blevet skævere i takt med, at danskerne søger fra landet mod stadig færre byer, der sluger stort set al væksten i landet.

Men for første gang længe er der så mange seriøse og vedholdende bevægelser i gang samtidig - imod den ensretning - at de til sammen ser ud til at kunne gøre en forskel.

I dagligvarehandelen har både Coop Danmark og Dagrofa - sammen med KFI - skærpet indsats og kreativitet for at få byens sidste butik til at leve længere. Ja, der bliver investeret i betydelige moderniseringer og lige frem helt nye butikker i samfund med under 1000 indbyggere, hvis de har det rigtige opland.

Det giver god mening. Ifølge en ny undersøgelse fra søgetjeneste-virksomheden Eniro, som er beskrevet i denne uges Dansk Handelsblad, vil danskerne hellere end gerne handle lokalt - hvis de vel at mærke kan komme til det.

Mulighederne for at købe dagligvarerne lokalt er stadig bedst. Hvor 91 pct. af dem, der i undersøgelsen siger, at de gerne vil handle dagligvarer i lokalområdet, gør de 87 pct. det rent faktisk også.

Butikkerne i de mindre byer tilbyder som regel også en del andet og mere end dagligvarer, og de er tit et af byens vigtigste omdrejningspunkter. Hvis ikke det allervigtigste.

Mængden af forskellige services, som kan rummes i butikkerne, er voksende, og her kan man virkelig tale om, at kun fantasien sætter grænser. Bank, posthus og turistinformation er bare nogle de mere udbredte.

Et andet sted i dette blad siger købmanden i den borgerejede Skelhøje Købmandsgård - som indgår i LetKøb-kæden - at det for de lokale borgere "ikke kun handler om at have et sted at købe deres dagligvarer, men i lige så høj grad om at have et mødested".

Skelhøje Købmandsgård er indrettet derefter, med bl.a. en tilhørende pejs!

Købmandsgården er desuden en socialøkonomisk virksomhed og lige som mange andre borgerbutikker afhængig af betydelige mængder af frivillig arbejdskraft.

En fælles virkelighed for mange af de små butikker i udkantsområderne er, at der skal et godt miks af lokalt engagement og større doser "ud af boksen-tænkning" til for at holde dem ude af statistikkerne over dem, der måtte lukke.

Prognoserne tegner stadig ikke godt. Den nyeste af den slags fra Retail Institute Scandinavia spår for eksempel, at cirka halvdelen af nærbutikkerne er forsvundet i 2025.

På varesiden er det kun få år siden, at lokalt igen blev et plusord.

Hvor det før var besværligt for hele systemet, hvis en af kædens butikker ville sælge andre lokale varer end jordbær i sæsonen, er der nu kamp mellem dagligvaregiganterne om at sikre sig lokale producenter med en historie, som kan løfte kæde-profilerne.

Lokalt er imidlertid også et byfænomen - her handler det bare om at komme tæt på, hvor folk bor, med nogle tilbud de kan bruge til noget i en travl hverdag.

Nye koncepter fra de traditionelle dagligvaregiganter som Coops Brugsen og Lille Irma og Dansk Supermarkeds Føtex Food er stadig kun københavner-fænomener. Men med deres små butiksarealer viser de måske en vej, som kan blive farbar for flere i de kommende år.

Det rækker nemlig langt fra alene at være tæt nok på, hvor forbrugerne bor.

Mange af de traditionelle kiosker, som der også bliver færre og færre af, skal være anderledes indbydende at komme ind i for forkælede storbyforbrugere, der ikke ser nogen grund til at gå på kompromis med deres krav til kvalitet. Liberaliseringen af lukkeloven for fire år siden fjernede et sikkerhedsnet under den slags butikker, da alle andre fik lov til at holde åbent længe.

Kioskerne må også finde andre veje. I mange andre europæiske lande har udbuddet af diverse hurtigmad og andre convenience-varer længe været langt større end i Danmark. Til gengæld er vi lige så længe blevet spået, at sådan ville det også komme til at se ud her. Uden at det viste sig i praksis.

Nu er den bølge her imidlertid. Når det sker, handler det om at hoppe på i tide. 7-Eleven begyndte for alvor på at sælge mad, da kæden mistede lukkelovens beskyttelse. Selv om det er sent nu, er det ikke sikkert, at det er for sent for andre.

Opdateret 10. nov 2020