Der er nu grundlæggende noget meget mere tilfredsstillende ved at bygge op, end der er ved at pille noget fra hinanden.

Vores branche, mediebranchen, har ikke ufortjent reddet sig et ry for at gøre mest af det sidste.

Til vores forsvar vil jeg sige, at der altså også er nogle, der skal fortælle, at der er huller i osten - og at kejserens nye klæder langt fra er lige så smarte, som han blev bildt ind.

Hvis for eksempel rygklappernes favoritnetværk, Linkedin, var alene om at spejle, hvad der sker i dagligvarehandelen i Danmark, ville det se ualmindelig skævt og mangelfuldt ud - og topchefernes corporate views ville dominere scenen totalt.

Men selv om vores rolle som neutralt placeret vagthund giver særdeles god mening, er jeg alligevel meget glad for også at være i den heldige situation, at jeg indgår i det panel, der om en måneds tid står for uddelingen af Danish Retail Award 2018.

Den har nemlig et ualmindeligt opbyggeligt formål: At præmiere købmænd og butikschefer, der gør noget helt ekstraordinært.

Til inspiration for kolleger, kæder - og for hele branchen.

Dansk Handelsblad er sammen med Dansk Erhverv og landets største erhvervsskole ZBC med til at uddele prisen til tre modtagere, der får en studietur til en storby med detailhandel i en helt anden division, end vi ser til daglig - sidste år var det Hong Kong, og i år bliver det Singapore.

Prisen bliver uddelt ved et større arrangement på Københavns gamle børsbygning 24. september - samme dag, hvor årets bedste fagprøver i detailhandelen bliver belønnet.

Når man gennemlæser de mange indstillinger til årets Retail Award, vrimler det med tiltag og initiativer, der ikke kun handler om at øge butikkens salg - den slags er selvfølgeligeligheder - men også gavner arbejdsmiljøet og -glæden, lige som flere spiller en rolle i at være med til at løfte lokalsamfundet.

Og lur mig, om ikke der også er en snæver sammenhæng mellem de blødere initiativer og butikkens resultater.

Der er megen lokal goodwill at hente, færre rekrutteringsproblemer og en ekstra dedikeret medarbejderskare, når chefen i butikken kan andet og mere end at fokusere på dagens tal.

Jeg har plukket og anonymiseret et par eksempler fra årets indstillinger.

"Butikken har flyttet sig til at være kædens bedste, hvad angår arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel. De unge elsker at arbejde i butikken, og køen til at få et arbejde er lang", hedder det om en af årets kandidater.

"Butikken har gennem et samarbejde med kommunen leveret mange gode eksempler på, hvordan marginale medarbejdere er blevet forvandlet til nøglemedarbejdere", står der om en anden.

Og der er mange flere af et lignende tilsnit.

Lige så interessant er det at se, at flere af de initiativer, som kandidaterne har stået for i deres egne butikker, bliver samlet op af kæderne.

Vi beskæftiger os her i bladet meget med nye butikskoncepter, og de er naturligvis også en helt klar forudsætning for, at det er muligt at lykkes i den hårde konkurrence i dagligvarehandelen i dag.

Men når rammerne er på plads, er det mindst lige så vigtigt, at de mennesker, der fylder dem ud, går engageret til værks - og ikke mindst kan lide at gøre, hvad de gør.

Det giver god mening, når Dagrofas flagskibskæde Meny har gjort meget ud af at iscenesætte sine 'madarbejdere', og Nettos direktør Michael Løve nu fremhæver, hvor vigtigt det er at skabe engagement, stolthed og arbejdsglæde i kædens butikker - hvor der ellers har været passet grundigt på lønkronerne.

Når beskæftigelsen er så høj som nu, skal der generelt mere til end ellers for at sikre butikkerne de medarbejdere på alle niveauer, der gør en positiv forskel.

Branchen kæmper med en relativt lav status - og lønnen er langt fra i top.

I rollen som kunde i dagligvarebutikkerne har jeg mødt mange uengagerede butiksansatte, men heldigvis flere, der alene ved at vise en helt almindelig medmenneskelig interesse og udstråle hjælpsomhed giver mig lyst til at komme tilbage.

Hurra for alle de chefer i butikkerne, der formår at skabe et miljø, hvor kunderne føler sig velkomne.