Skal flexshopperen afløse tilbudsjægeren?

12. sep 2019 -
This describes the image
Foto: Ulrik Samsøe Figen

I grunden er det ret smart. Når landets største dagligvarekæde, Netto, nu efter lang tids tøven også melder sig som digital dagligvarehandler, sker det ud fra en ny model, hvor de logistisk set besværlige køle- og frysevarer er valgt helt fra.

Til gengæld kan man som onlinekunde få leveret alle de ikke-temperaturfølsomme varer med faste intervaller. Køkkenrullen og toiletpapiret og alt det der.

Folk i branchen med interesse for det felt har i årevis talt om fordelene ved den model, ikke mindst fordi den samtidig kan gøre de fysiske butikker mere spændende, når der som en sidegevinst bliver bedre plads til flere madløsninger. Nu gør Netto det. Og lancerer samtidig et nyt ord for en sådan en opgavefordeling i handlen:

- Vi forventer at kunne tage en fornuftig bid af markedet for de danskere, der ønsker at flexshoppe, bliver Martin Hasgard Olesen, kommerciel direktør i Netto, citeret for.

Det udtryk har jeg ikke hørt før, men jeg vil tage det til mig. Måske får jeg brug for det igen. Muligvis findes flexshopperen allerede derude i landskabet som en forbruger-prototype på linje med tilbudsjægeren.

I hvert fald får danskerne nu tilbuddet om at blive det - i første omgang som beta-testere. Efter min mening er nyheden fra Netto det mest kreative indslag i et relativt varieret udbud af muligheder for e-handel med dagligvarer, siden rivalen Rema 1000 lancerede sin decentrale model med frivillige vareudbringere, der plukker i lokale butikker for et par år siden.

I en nyere analyse fra Dansk Erhverv står Rema nu til en andel på 6 pct. af e-dagligvaremarkedet. Og det kan Salling Group og Netto naturligvis ikke bare se på uden at gøre noget.

Når jeg nu har nævnt både tilbudsjægere, Netto og Rema, kan jeg ikke helt springe over Lidl.

For den internationale discountgigant er efter lang tids bearbejdning for alvor ved at få hul på det københavnske marked med flere butikker - og så vandt Lidl den seneste pristest af mange. Denne gang i Ekstra Bladet.

Normalt ligger landets fem discountkæder indenfor ret få kroners afstand på prisen for en kurv. Og vinder på skift. Sådan var det ikke helt her. Coops Fakta faldt ved siden af, blandt andet på en dyr pakke kaffekapsler.

Nøjagtigheden af metoden kan man altid diskutere, men mest bemærkelsesværdigt er det måske, at prisforskellene mellem kæderne grundlæggende er ret begrænsede. Salling-kæderne Føtex og Bilka blander sig med discount-segmentet.

Hverken købmændenes kæder, Dagli'Brugsen eller Irma var med i formiddagsavisens test. Det skal de muligvis ikke være kede af.

I det hele taget har ugen frem mod Dansk Handelsblads deadline onsdag morgen 11. september været temmelig begivenhedsrig i den hjemlige dagligvarehandel. Også på jobfronten, hvor der har været nyt fra både Coop, Salling og Dagrofa. Branchens folk plejer at bemærke, at det ikke mindst er dynamikken, der gør den til et spændende sted at være. Og det har de fuldstændig ret i.

Men nogle fænomener vil bare ikke gå over. Så selv om nogen kunne ønske sig, at flexshopperen ville afløse tilbuds- eller prisjægeren, kommer det ikke til at ske. Pris vil altid være et vigtigt parameter - også selv om der parallelt med det opstår andre trends af betydning for forbrugernes præferencer.

Så fik jeg vist også svaret på mit eget spørgsmål.

Opdateret 10. nov 2020