Mange ved, hvor travlt jeg har det. Men min november måned var ikke bare travl - men måske en af de travleste måneder i mit liv.

I starten af november udgav jeg bogen “Mad med respekt” med bidrag, forord og opskrifter fra Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, opskrifter fra tv-kokken Timm Vladimir, mad-iværksætteren Anh Lê, de gastronomiske superstjerner Francis Cardenau og Michel Michaud samt kogebogsforfatteren Louisa Lorang.

Det tog næsten 3 år at lave vores bog. Dansk Handelsblad var med til bogudgivelsen.

Dagen efter bogudgivelsen var jeg medarrangør på vores årlige annual international stop wasting Food Dinner, i år arrangeret sammen med Sveriges Ambassade.

Inspiration for paven

Kort efter var jeg inviteret til at tale i Vatikanet på en international konference om madspild. Ved konferencens afslutning blev der produceret et dokument til pave Frans, som konferencens 55 deltagere og jeg skulle bidrage til. Dokumentet skal hjælpe med at forankre kampen mod madspild i den katolske kirke samt skal inspirere 1,4 mia. katolikker til mindre madspild.

Jeg boede i selve Vatikanet, faktisk i selvsamme hus, hvor paven selv bor, Domus Sanctae Marthae. Det var en stor ære og fornøjelse at bidrage til Vatikanets arbejde.

Fokus på madspild står også højt på regeringens dagsorden som en af statsminister Mette Frederiksens mærkesager. Jeg sidder med i regeringens tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab og det nyligt nedsatte klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren, hvor bekæmpelse af madspild også står højt på agendaen.

Det kører godt for kampen mod madspild. Men det forpligter også.

Fokus på indhold frem for form

Flere og flere journalister og medier er begyndt at være kritiske overfor fødevaresektorens og detailhandlens gode intentioner i kampen mod madspild. Journalister kontakter mig, fordi de undrer sig over detailkædernes store reklamer mod madspild, mens de farverige skraldere samtidig finder tonsvis af tilsyneladende god mad og brugbare nonfood-produkter i de selvsamme detailkæders affaldscontainere.

Flere og flere borgere er begyndt at stille spørgsmål til, hvorfor detail-kæder kun donerer overskudsmad til fattige i her julen - og ikke også til hverdag.

Med andre ord er der nye boller på madspilds-suppen. Folk og journalister og medier er begyndt at forvente handling. Det er ikke længere nok at spise kunderne af med et pænt “vi kæmper mod madspild” skilt - uden reelt at gøre noget.

Kampen mod madspild er blevet en gigantisk trend, måske en af tidens største. Alene i Dansk Handelsblad optræder ordet “madspild” i næsten hver eneste udgave. Medierne leverer ca. 10-20 historier om ugen om diverse madspildsinitiativer landet rundt. Flere undersøgelser viser, at dét at undgå madspild er blandt de mest populære tiltag i kampen mod klimaforandringer, hvis man spørger danskerne om deres personlige indsats.

Når der opstår en trend, opstår der også voksende krav. Forbrugere er blevet mere intelligente i kampen mod madspild. De er begyndt at kræve handling. Snakke om det på sociale medier. Optage videoer. Demonstrere. Skrive til politikerne. Skabe shitstorme. Med andre ord: handle selv.

Derfor ville det være klogt, hvis hele fødevarebranchen og detailkæderne kan blive mere opmærksomme på at fokusere noget mere på indholdet - og ikke kun på formen. På at gøre noget reelt, i stedet for at kæmpe om at komme i TV-Avisen den 23. december med en historie om deres paller med overskudsmad doneret til hjemløse og fattige.

Når regeringen, Kongehuset - og nu også Vatikanet - har fået fokus på madspild, forpligter det også. Kampen mod madspild er ikke for sjov. Det er ramme alvor.