”Man kan se, at ens by dør ud”, sagde Kitty Bach fra Randers torsdag den 1. november til TV2 Østjylland.

Baggrunden er et stigende antal tomme butikker i bymidten, der har tabt 800 millioner i omsætning til storcentret uden for byen – nu forstærket af etableringen af den forhåbentlig sidste Bilka i Danmark.

Det var samme dag, Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia offentliggjorde årets dagligvareprognose, som bl.a. spår en mindre fremgang i antallet af lavprissupermarkeder og lukning af ca. 100 Coop-butikker, medens e-handlen med dagligvarer forventes at stige fra nu 3-4 mia. kr. om året til over det tredobbelte om ti år.

Og mandag den 19. november kom så den længe ventede rapport fra Vækstteamet for handel og logistik, nedsat af erhvervsministeren med bl.a. DSK’s formand, købmand Lisbeth Dalgaard, som medlem.

I rapporten lægges der ikke skjul på de kæmpe udfordringer, som den fysiske detailhandel står over for de kommende år i forhold til både urbanisering og e-handel – og at disse udfordringer for dagligvarehandlen og bymidterne forstærkes af de høje punktafgifter og fødevaremomsen og af de såkaldte aflastningscentre, som tømmer bymidterne for omsætning.

Set i det lys er og bliver det mærkværdigt – for nu ikke at bruge stærkere udtryk – at kommunerne står i kø for at give tilladelse til flere aflastningscentre – flere steder i håb om at få den Ikea, som aldrig kommer til byen, eller undgå, at en anden megabutik vælger at etablere sig i nabokommunen.

Desværre har de seneste planlovsliberaliseringer igangsat, hvad vi i ”gamle dage” kaldte terrorplanlægningen.

Se dog virkeligheden i øjnene!

Hvis vi ser bort fra få, markant store, nye boligområder omkring vores allerstørste byer, specielt København, så er der ikke behov for flere butikskvadratmeter i Danmark. Tværtimod.

Vi har rigeligt i forvejen, og en lang række faktorer betyder, at vi får et stigende antal ledige kvadratmetre: Voksende e-handel, deleøkonomi, kampen mod madspild m.m.

Hvor ville det være dejligt for både rentabiliteten i detailhandelsinvesteringer og for forbrugerne, hvis flere kræfter – også de pekuniære - blev brugt på konceptudvikling, kvalitetsforbedringer, mere service og samfundsansvar end eksternt beliggende byggegrunde og mursten.

Måske det også ville gøre detailhandlen mere attraktiv som et sted, hvor de unge vil uddannes og gøre karriere.

Og hvis ikke udviklingen i Randers gør indtryk, burde det vække til omtanke – både i detailhandlen og hos kommunerne – at den amerikanske hypermarkedskæde, Walmart, netop har meldt ud, at de foran deres megamarkeder uden for storbyerne vil forsøge at etablere et område med mindre butikker, servicefunktioner, cafeer m.m.

HALLO, det er altså det, vi i Danmark kalder en by!

Tænk et ressourcespild, hvis vi i Danmark også skal igennem en udvikling, hvor vi først træffer beslutninger til ugunst for vores købstæder for derefter at træffe beslutninger til fordel for etablering af købstæder. Det lyder lidt molboagtigt, men der er selvfølgelig heller ikke langt fra Mols til Randers.