Lige pludselig er det længe siden, at det var oktober måned.

I dagligvarehandelen er der måske mange, som er godt tilfredse med det.

Oktober blev nemlig efter alle solemærker at dømme en af branchens dårligste salgsmåneder i en meget lang periode, som i forvejen ikke har været alt for spændende.

Nu er der muligvis noget dato-teknisk i det svage salg, bl.a. var mange danskeres lønninger ikke tikket ind på kontoen før den sidste af oktobers fem weekender.

Kan det være nogen trøst, har den svenske gigant ICA - som ellers plejer at øge salget stabilt med 2-3 pct. i forhold til samme periode året før - også registreret et sjældent fald i oktober.

Hos ICA vurderer man, at der er en ”kalendereffekt” på 2 pct. Negativ, altså.

Men der foregår noget med salgsudviklingen i de danske dagligvarebutikker for tiden, som ikke bare kan affejes med hverken sæsoneffekter eller en generelt svag vækst. Branchen er presset.

Når Danmarks Statistik fortæller, at fødevarer i gennemsnit er blevet 0,6 pct. billigere end for et år siden, er det ikke så svært at regne ud, at der skal sælges endnu flere af dem, hvis omsætningen skal vokse.

Set i det lys giver Coop Danmarks prisstigninger i supermarkederne fra 1. november ekstra god mening. Argumentet var, at nogle priser var kommet for langt ned.

Men mindst to spøgelser bliver ved med at gå igen - og foreløbig er en ny amerikansk præsident Trump ikke imellem dem. De er tættere på: Udespisning, måltidsløsninger og andre former for hurtig mad - samt onlinehandel - med det første spøgelse som den største udfordrer i kampen om danskernes forbrug.

Hvad er så svaret på den udfordring?

Flere butikker.

Det er muligt, at man hos Coop - der har klart flest butikker med knap 1200 - ryster lidt på hovederne af, at konkurrenterne fortsat har travlt med at etablere butikker for at tage større bidder af kagen. Men det hjælper ikke noget.

Dagrofa sigter på vækst og er i den grad klar til at gå på kompromis med lønsomheden på kort sigt for at få det til at lykkes. Rema 1000 har fået mere fart i sin ekspansion, og Aldi får milliardbeløb hjemmefra til nye og dyre forsøg på at vinde de danske forbrugere.

I sidste uge fik tyskejede Lidls ambitiøse nye danske vækstplan også noget af et startskud i Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie Finans.

”Aldrig set før: Discountgigant angriber Danmark med vild plan”, var overskriften skærpet til i Finans’ nyhedsbrev.

Aldrig set før?

Tjaah, Rema 1000 prøvede på et tidspunkt at sparke mere liv i relevante dele af ejendomsmarkedet ved at snakke om 50 nye butikker om året. Coops Fakta nåede reelt at åbne næsten lige så mange i de mest ekspansive år. Det er senere blevet fortrudt. Lidls fordobling af det nuværende butiksnet svarer til cirka 10 butikker hvert år - maksimalt 20.

Og investeringer på fire mia. kr. lyder i udgangspunktet af meget, men de svinder lidt, når de skal smøres ud over en længere årrække.

I de tynde år investerer Dansk Supermarked Group f.eks. en mia. kr. i butikker og andre ejendomme. I nogle år har beløbet været over tre mia. kr.

Retfærdigvis skal det tilføjes, at dagligvaregiganterne også har gang i andre initiativer, der rækker ud over de almindelige dagligvarebutikker. Coops madagenda er velkendt - og i denne uge er Coop en af parterne bag åbningen af madtemplet Eataly i stormagasinet Illum. Dansk Supermarked åbner Starbucks og Carls Jr. Dagrofa beholder adgangen til udespisnings-markedet via Foodservice Danmark.

Mere må være på vej. Vi venter spændt på at se de næste initiativer.