Den økonomiske polarisering af danskerne er en tendens, der har pågået de sidste 30 år, og den ser ud til at accelerere under Covid-19-krisen.

Danskerne kan i grove træk deles op i to segmenter. Dem, der har mistet eller frygter at miste deres jobs, og dem, som ikke føler, at der er den store jobmæssige og økonomiske risiko forbundet med krisen.

For dem, som bliver arbejdsløse, eller som i høj grad frygter det, vil vi se et faldende forbrug og en indkøbskurv, hvor kategorier som indgår i måltiderne prioriteres over mindre kritiske og mere nydelsesprægede kategorier som konfekture, snacks og drikkevarer.

Kategorier, som ikke er kritiske for forbrugeren, vil blive evalueret nøje, pris bliver naturligvis vigtigere, og lysten til at prøve noget nyt aftager.

I den anden ende af skalaen er de forbrugere, som fortsat er i (sikre) job, med forholdsvis store rådighedsbeløb, og som stadig er ramt af restriktioner ift. rejse- og ferieaktiviteter i udlandet, samt andet oplevelsesforbrug uden for hjemmet.

Her kompenserer dagligvareforbruget nu for en del af det forbrug, der tidligere lå uden for hjemmet. Eksempelvis har vi gennem Covid-19-krisen set en høj vækst i Nespresso kompatible kapsler, mens salget af traditionel kaffe ligger på samme niveau som i 2019.

Vi ser også en vækst der ligger over den generelle vækst i dagligvarebranchen inden for gin, whisky og rom, samt salget af økologiske produkter, hvor væksten på trods af krisen ligger markant over væksten i salget af konventionelle produkter.

Set i europæisk og global kontekst gik Danmark ind i Covid-19 pandemien fra et næsten unikt stærkt økonomisk udgangspunkt, hvilket også kunne ses i forbrugertillidsindikatoren fra The Conference Board, som laves i samarbejde med Nielsen.

De danske og amerikanske forbrugere har længe været de mest optimistiske i den vestlige verden. Det er vi for så vidt fortsat med en forbrugertillid, der i andet kvartal endte på 104, efter et fald på 16 point ift. første kvartal i 2020.

Det europæiske indeks ligger i 74, mens Finland, Sverige og Norge ligger i hhv. indeks 72, 73 og 75. Til sammenligning faldt den danske forbrugertillid under finanskrisen 31 point fra 124 til 93 over en periode på godt to år, og på intet tidspunkt så vi fald på 16 point fra kvartal til kvartal.

Det store fald i forbrugertilliden skyldes primært at danskerne er mere bange for deres jobsituation. Netop udviklingen i økonomien og dermed arbejdsløsheden er den mest afgørende faktor for, hvordan dagligvaremarkedet kommer til at udvikle sig i de kommende 12-24 måneder.

De unge mellem 25 og 29 år er med en ledighed på over 10 pct. i maj den aldersgruppe, som er blevet hårdest ramt i de første måneder af krisen.

De unge mellem 18 og 30 år har nu fået et nyt navn. De er blevet Corona-generationen. Covid-19-krisen vil være den begivenhed som sætter det største aftryk på dem fremover. Krisen influerer nogle af deres store valg i livet som uddannelse, første job, arbejdsløshed, boligkøb, familiestiftelse osv.

Krisen stiller leverandører og retailere over for en fortsat udfordring ift. at rationalisere sortimentet, så det både matcher det øgede hjemmeforbrug og forbrugere, som strammer livremmen ind og sætter pris øverst. Krisen har også medført ændrede indkøbsmønstre med mere salg online og nye indkøbsmønstre i de fysiske butikker. Disse ændringer medfører et behov for at analysere, målrette og tilpasse sortiment og distributionen til den nye virkelighed.

Samtidig ligger der både en kommunikations- og innovations-mulighed for alle til at tilpasse sig den nye virkelighed, hvor danskerne er mere hjemme og har brug for løsninger lige fra gulv- og tøjvask over dagens måltider og snacks.

En anden faktor der får afgørende betydning for økonomien herhjemme er, om vi bliver ramt af en anden bølge af Covid-19 virus, og hvor hårdt Danmark i givet fald bliver lukket ned. Hvis antallet af ledige fordobles med yderligere ungdomsarbejdsløshed til følge, så vil Covid-19 sætte sig dybe negative spor inden for dagligvarehandelen.

Indtil videre har de fleste forbrugere prioriteret økologi, forkælelse og kvalitet over pris, så 2020 tegner til at blive et rekordår for dagligvarebutikkerne - med mindre, at krisen accelerer voldsomt i de kommende måneder.