Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup skal der nu gøres en særlig indsats for at redde de hensygnende bymidter, og det skal ske via udvikling af partnerskaber mellem kommuner og organisationer, der i 2022 skal føre til anbefalinger for hvorledes staten fremover skal engagere sig i byernes udvikling.

Man må spørge sig selv om den socialdemokratiske regering er ved at indføre planøkonomien i dansk detailhandel og byudvikling – eller der blot er tale om politisk spin? Det er et faktum, at byens detailhandel er lig med ”byens puls”, idet det er udbuddet af detailhandel, der sørger for, at der kan eksistere en bymidte, hvor cafeer, restauranter og kulturelle tilbud kan fungere side om side med de fysiske butikker.

Det er også et faktum, at der i disse år sker store strukturelle ændringer i dansk detailhandel, hvilket ikke blot kan forklares ved øget nethandel eller omstilling til større varehuse. Detailhandelens ændringer skal ses i et større og bredere perspektiv, hvor de følgende faktorer på forskellig vis påvirker forbruget:

Ovenstående faktorer er i varierende grad årsagen til de ændringer, som vi ser i dansk detailhandel, og de partnerskaber, som regeringen nu lægger op til, har eksisteret i mere end 50 år, hvor lokale politikere og detailhandelens aktører i byen i gensidig forståelse har arbejdet på at gøre byen til en endnu bedre handelsby.

Danmarks 98 kommuner har hver for sig ambitioner og ønsker om at gøre deres byer til levende og dynamiske handelsbyer. Det sidste man har brug for er statslig indblanding i form af en ”værktøjskasse”, der skal indeholde nye epokegørende ideer til byudvikling, som ingen tidligere har set.

Enhver form for byudvikling forudsætter økonomiske ressourcer af en størrelse, som kun de allerfærreste kommuner kan byde ind med. Kommunerne og den lokale detailhandel har derfor for længst etableret partnerskaber med ejendomsudviklere, der via forskellige projekter investerer i byen, og derved skaber den udvikling, der gør byen til et mere attraktivt sted at bo, leve og handle.

Lokale politikere og private ildsjæle med visioner for netop deres by er opskriften på en succesfuld byudvikling, og ikke en statslig ”værktøjskasse”, hvis indhold alligevel aldrig vil blive taget i anvendelse - med mindre der følger penge med.

I mindre byer som Blokhus, Gilleleje, Ebeltoft og Søndervig sker der netop nu en spændende udvikling skabt af private investorer, som på sigt vil gøre byerne mere attraktive som handels og oplevelsesbyer, samtidig med at der skabes masser af nye arbejdspladser. Alt sammen udviklet i et lokalt perspektiv og uden statslig indblanding.

Erhvervsministeren burde i stedet for de omtalte partnerskaber investere pengene i en kampagne målrettet Danmarks 98 kommuner med temaet: Det er glæden, der får mennesker til at præstere, og det gælder i allerhøjeste grad for byens butikker, hvor glade og kompetente sælgere vil være den bedste medicin for at tiltrække kunder, skabe omsætning og tjene tilstrækkeligt med penge til at kunne investere i fremtiden.

Planøkonomiske foranstaltninger, der skal virke i 2022, er ikke nogen hjælp til detailhandelen og bymidterne – tværtimod. Giv penge her og nu til kommunerne med henblik på at realisere nogle af de ideer, der allerede findes – eksempelvis omdannelse af hensygnende gågader til sivegader, således at bilerne atter kommer ind midt i byen, og derved skaber den aktivitet, der gør midtbyen levende.

Alt handler om penge, og kun når investorerne kan se muligheden for et gunstigt afkast, bliver der investeret i byen, og her er det borgmester og byråd, der bør iføre sig den gule førertrøje – og ikke en socialdemokratisk erhvervsminister.

FORBRUGERNE ER GÅET FRA FORBRUG TIL OPSPARING

• Chokket fra finanskrisen har ført til et mindre forbrug – og en øget opsparing
• Forbrugerne har ændret holdning til at købe brugt frem for at købe nyt
• Det er blevet ”in” at handle i genbrugsbutikker, der skaber en unfair konkurrence
• Forbrugerne er gået fra behovs-køb til tilbudskøb
• Man koncentrerer sine indkøb til de perioder, hvor prisen er lavest – 93 pct. af befolkningen gør
• Forbrugerne er gået fra køb i fysiske butikker til handel på nettet
• Nethandel er i vækst, og corona har øget denne. Ca. 15pct. af det totale forbrug købes i dag via nettet
• Ejerskabet i detailhandelen er gået fra private til kapitalejede kæder
• Savnet af de selvstændige detaillister ses i form af manglende engagement i udvikling af lokalområdet – og dermed byens udvikling.
• Købmandskabet er afløst af data-styring fra hovedkontoret
• Butikkernes ageren i byen besluttes på hovedkontoret med udgangspunkt i data, hvor den selvstændige købmand agerer på baggrund af direkte input fra kunderne.
• Salgsindsatsen og service i butikken er reduceret til et minimum
• Manglende indflydelse og ansvar for butikkens ageren fra butikschefen har skabt en ”sløvheds-kultur” blandt ledelse og de ansatte.