Måske har du fulgt med i mediernes dækning af striden mellem designeren Anne Black fra Anne Black ApS og på den anden side Salling Group A/S og Ronald A/S?

Ellers har du muligheden for her at læse om den spændende sag, der nu er afgjort.

Sagen drejede sig om en hængepotte til blomster, en vase og en lågkrukke overfor tilsvarende produkter leveret af Ronald og solgt i Netto.

Anne Black påstod, at Ronald og Salling Group havde krænket hendes rettigheder ved at sælge en hængepotte, en vase og en lågkrukke i Netto. Anne Black henviste til, at hun havde ophavsret til sine værker, og at produkter som Netto solgte, var en krænkelse af Anne Blacks ophavsret og i øvrigt i strid med markedsføringsloven.

Sø og Handelsretten har den 4. juni 2019 truffet afgørelse i sagen, og designvirksomheden Anne Black vandt sagen.

Forhistorien i sagen lyder kort som følger: Anne Black blev i 2016 opmærksom på produkterne i Netto og rettede selv henvendelse til Netto, som afviste, at der var tale om en krænkelse. Derfor valgte Anne Black at gå rettens vej og indbringe sagen for en domstol. Første skridt var en bevissikring, som er et retligt skridt, en part kan vælge at tage for netop at sikre sig beviserne i sagen. Herefter fulgte den egentlige retssag, hvor både vidner og skønsmænd har været inddraget.

Undervejs har Ronald og Salling Group forsøgt at løse sagen mindeligt, i og med de sidst i 2018 fremsætter et forligstilbud. Dengang afviste Anne Black, hvorfor det blev op til Sø- og Handelsretten at træffe afgørelse i sagen. Under sagen har der være såkaldt syn og skøn, hvilket betyder, at en fagmand bliver bedt om at tage stilling til helt konkrete spørgsmål i forhold til de stridende produkter.

Læser man skønsmandens erklæring om Anne Blacks produkter, så kan det bl.a. ses, at "Som enkeltstående produkter – dvs. hængepotte, vase og lågkrukke - fremstår de 3 produkter ikke som unikke kunstneriske kreative frembringelser. Men sammen fremstår de som et unikt univers."

Samtidig mener skønsmanden, at Ronalds hængepotter, lågkrukke eller vase ikke kan anses som resultatet af en selvstændig udviklingsindsats.

I dommen er retten ganske klar i sin sammenligning af produkterne og siger, at "De omtvistede produkter fremstår således alle som meget nærgående efterligninger af de tilsvarende produkter fra Anne Black". Yderligere udtaler retten "… forekommer det ikke sandsynligt, at udformningen af sidstnævnte produkter er sket uden kendskab til produkterne fra Anne Black".

Det er sjældent, vi ser sager af denne natur i Danmark, og afgørelsen var derfor ventet med spænding. Ud over at sige, at der var tale om en krænkelse af Anne Blacks ophavsret, er sagen også særlig af en anden grund, for i denne sag er der givet en ganske stor samlet erstatning sammenlignet med tidligere.

Uanset, at retten også påpeger, at trends kan have haft indfl ydelse på Anne Blacks omsætning, finder retten, at der er lidt et betydeligt afsætningstab hos Anne Black, og at salget i en discountkæde har skadet Anne Blacks brand som sådant.

Vederlaget og erstatning udgør derfor 1,5 mio. kr., mens Ronald og Sallling Group tillige skal betale sagens øvrige og ikke ubetydelige omkostninger.

Sagen er interessant, idet der er tale om designprodukter overfor produkter solgt i en discountkæde, hvilken retten også har lagt vægt på.

Et andet element er, at der er tale om ret enkle produkter uden mange detaljer, hvilket også har været fremført under sagen og at der er tale om tre produkter, som designeren ikke selv markedsfører eller sælger samlet.

I Danmark er det en domstol, som endeligt beslutter, hvorvidt der foreligger ophavsret. På trods af skønsmandens udtalelse om, at denne ikke anser Anne Blacks værker "som unikke kunstneriske kreative frembringelser", mener Søog Handelsretten bl.a., at der er tale om såkaldt "egen intellektuel frembringelse" og statuerer ophavsretlig beskyttelse, som er helt afgørende i sagen.

Endelig er erstatningens størrelse i sig selv et bemærkelsesværdigt punkt. Det har allerede været fremme, at Salling Group har til hensigt at anke afgørelsen, og vores formodning er, at særligt ophavsretten til værkerne og erstatningens størrelse bliver væsentlige temaer i en eventuel ankesag. Vi vil naturligvis følge sagen, hvis afgørelsen ankes.