Når ”skandaler” bliver hverdag...
Italiensk olivenolie uden jomfruer, råddent brasiliansk oksekød, sydafrikansk rødvin og Madagaskarvanilje produceret under uanstændige arbejdsforhold, chilenske vandslugende avokadoer fra tørkeramte områder, ”israelske” krydderurter fra Vestbredden, kinesiske kopier af Nescafé, norsk laks fra miljøbelastende laksefarme, Prince-kopier fra de baltiske lande med sundhedsskadelig tjære, belgisk produceret lasagne med rumænsk hestekød, østrigsk hvidvin med kølervæske, falsk russisk kaviar, kaffe, the og cacao-bønner plukket af børnearbejdere, emballage og køkkenredskaber med for højt indhold af ftalater osv. osv. osv. Fødevareskandaler er - desværre! - blevet hverdag.
Og vi er alle mere eller mindre skyldige eller uskyldige. Selvfølgelig er hovedskurken den producent eller mellemhandler, som bevidst bryder lovgivning. Men uden hæler ingen stjæler, som det siges - med andre ord: Efterfølgende led fra jord til bord, og de kan være rigtigt mange, bærer et større eller mindre ansvar for at sikre sig, at den indkøbte vare er original, egnet til menneskeføde og produceret i overensstemmelse med internationale konventioner. Kvalitetskrav bør belønnes Jeg ved godt, at både leverandører og butikker til tider sælger (gode) varer til under indkøbspris for at kapre kunder - altså ”lokkevarer”, som det blev kaldt år tilbage.
Men ellers bør prisen - en usædvanlig lav pris - nok få alle til at spørge, hvad der kan ligge til grund for dette ekstraordinært gode tilbud. Det gælder dansk dagligvarehandels indkøbere, som i større udstrækning bør belønnes for at stille kvalitetskrav - kvalitet i bredeste forstand - end krav om markedsføringstilskud. Og det gælder os forbrugere, som kan påvirke ud-valget af varer, hvis vi f.eks. i større omfang køber varer med Fairtrade-mærket.
Det gælder også, hvis vi forbrugere vil sikre vore grise bedre dyrevelfærd. Så kan vi f.eks. købe Frilands-gris - senere i foråret også mærket med tre hjerter på det nye, statslige dyrevelfærds-mærke.
Vi kan købe flere økologiske varer, hvis vil tage hensyn til miljøet, flere Svanemærkede produkter osv. Vi kan huske genbrugs-bæreposen i stedet for at købe en ny plastbærepose. Og vi kan handle lokalt i stedet for at køre langt til et hypermarked eller grænse-handelsbutikkerne syd for grænsen.
Vi kan altså som forbrugere blive mere ”politisk korrekte”, og det bliver et fortsat stigende antal forbrugere de kommende år, men vi kan hverken som forbrugere eller ansvarlige indkøbere undgå til tider at blive snydt af kriminelle.
Når skaden er sket...
For dansk dagligvarehandels troværdighed er det afgørende ikke, om der er mere eller mindre hold i sager som den om falsk jomfru olivenolie eller råddent oksekød fra Brasilien. Det afgørende i forhold til de danske forbrugere er, at vi i detailhandlen håndterer disse sager ansvarligt, resolut og transparent. Fødevaresvindel vil med jævne mellemrum ramme os alle - vi er, hvad det angår, i samme båd i et stormfuldt farvand med glubske hajer. Derfor skal også her fra mig lyde en opfordring til, at vi på tværs af koncerner, grossister og kæder tager en drøftelse med både Fødevarestyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvordan vi sammen kam undgå et stigende antal ”skandaler” og sikre redelig information til forbrugerne om de sager, der desværre også vil opstå i fremtiden.