Julehandelen plejer at udgøre kulminationen på året for de fleste i detailhandelen. Men begyndelsen på julemåneden i år har ikke været den sjoveste - set ud fra et købmands-synpunkt.

Mandag 9. december kom meddelelsen om, at Meny lukker i Bjerringbro til februar - og senere samme dag kom det frem, at en Holstebro-købmand lukker fire butikker i tre andre af Dagrofas kæder i det vestjyske.

For de sidste fire butikkers vedkommende er Dagrofa ved Dansk Handelsblads deadline 10. december ved at undersøge, om de vil kunne føres videre.

Men dertil kommer, at der i månedens første uge åbnede nye store Netto’er i to tidligere Meny-supermarkeder i henholdsvis Aarhus og Randers. Begge butikker tilhørte indtil først på året den tidligere storkøbmand Ida Jacobsen, som imidlertid solgte dem til Salling Group.

Og kort tid før skrev den lokale presse om yderligere en lukning - af Min Købmand i Viborg fra årsskiftet.

Tager man hver begivenhed for sig, er det sådan noget, der sker fra tid til anden, når skærpet konkurrence og den strukturelle udvikling i byer og mindre samfund rammer butikker af ældre dato.

For at citere købmand Henrik Vasegaard, der snart lukker sin Min Købmand-butik i Viborg: - Jeg har været købmand i Viborg i mange år, så det ærgrer mig helt vildt. Butikken er mit lille barn, men jeg kan ikke lægge så mange timer i arbejdet, når det ikke giver overskud. Siden jeg kom til, er der kommet 12 nye discountbutikker i området samt den nye Meny. Det har vi naturligvis godt kunnet mærke på omsætningen, sagde han til Viborg Folkeblad, da avisen skrev om lukningen.

Vasegaard fortsætter imidlertid med sin anden butik, en Spar i Fårup, som ligger lidt længere mod nordøst, når man kommer fra Viborg.

Men det samlede billede bliver let, at butikker, omsætning og markedsandele siver fra Dagrofa-lejren. Det ligner på en lidt forstemmende måde noget, der er set før.

I Dagrofa-koncernen lader man naturligvis ikke bare tingene gå deres skæve gang. Men det er formentlig en konstant balancegang, hvor der skal opvejes forskellige hensyn.

Aktuelt er der fokus på at skabe bedre resultater - for købmændene, men jo også for Dagrofa selv, hvis samlede tab løber op i milliarder, siden den norske markedsleder NorgesGruppen for seks år siden kom til som største ejer.

Derfor er det til at forstå, hvis det gamle udtryk om at ”lade falde, hvad ej kan stå” skulle have fået en mere fremtrædende plads i manualerne.

Der er jo trods alt også tale om butikker ejet af selvstændige erhvervsdrivende.

I Dagrofa har man sammen med den velhavende købmandsfond, KFI Erhvervsdrivende Fond - der samtidig er storejer med en andel på 42 pct. af anparterne i koncernen - valgt at gøre en dyd ud af sine naturlige positioner udenfor de større byer.

I ugens kommentar kan kædedirektør Richo Boss opremse en stribe andre eksempler på, hvordan der kommer nye Spar- og Min Købmand-butikker til i småbyer, hvor de ikke har nødvendigvis har været før.

Andetsteds i dette blad peger han på et kolossalt potentiale i et tocifret antal forsømte Spar-butikker.

Det kræver imidlertid finansiering - og den hurdle skal forceres for at få potentialet forløst. Igen peger Richo Boss på KFI.

Der er også andre tegn, der peger i en positiv retning for Dagrofa-koncernen. Familien Tobiassen bag ABC-kæden, der er storkunde hos Dagrofa Logistik, har for eksempel en ny stor butik på vej i Fredericia.

Og en anden storkunde, Nemlig.com, fortsætter en betydelig vækst som markedsleder blandt landets e-supermarkeder. Dog uden at have været i nærheden af at give overskud - endnu.

Om få uger går vi ind i et nyt årti. Er man bare en lille smule talnørd, kan man se, at 2020 i sig selv er en symmetrisk og smuk størrelse.

Rent rationelt set har det naturligvis ingen indflydelse på, hvor godt Dagrofa-lejren lykkes med at skabe ny vækst der, hvor den traditionelle omsætning til købmændene svinder. Men det er en bunden opgave.

Dagrofa skal pinedød komme bedre ud af 20’erne, end det lykkedes i 10’erne, hvis koncernen skal sikre sig en selvstændig fremtid.