For mig var det lidt af en øjenåbner, da de australske myndigheder i sidste uge gik meget længere, end vi har været vant til, og annoncerede en stribe anti-corona-initiativer, der skulle vare i hele seks måneder.

Det er en helt anden horisont end de to eller fire uger frem til 30. marts, som har været slutdatoen i den danske regerings første nedluknings-tiltag.

Ikke, fordi vi ikke hele tiden har vidst, at de ville blive forlænget under en eller anden form. Men det har ligget i luften, at sommeren nok ville bringe en vis normalisering med sig.

Det kan vi desværre ikke længere være så sikre på - selv om det da ville være dejligt. Reelt er der ingen, der ved det.

Ugen bød imidlertid også på den første dag, hvor der blev rapporteret om NUL nye interne smittetilfælde i kinesiske Wuhan, Covid-19 sygdommens oprindelige udgangspunkt. Men tør vi stole på kinesernes rapporter?

I sådan et forlænget perspektiv bliver det ekstra forståeligt, at der i kæderne og de enkelte dagligvarebutikker er så stort fokus på at sikre medarbejderne mod smitte.

Men trods alle foranstaltninger skal der mere end held til, hvis sygdommen skulle gå helt udenom næsten 100.000 ansatte i landets 2700 dagligvarebutikker.

For en uge siden gik der rygter om, at en ansat i en discountbutik i Thy var blevet smittet, personalet sendt i karantæne, og butikken derfor var lukket. Det var ikke tilfældet.

Men det er næppe det eneste rygte af sin art, og det er slet ikke et usandsynligt scenarie. Vi krydser fingre for, at der bliver så få af den slags som muligt.

Mens hensynet til sundheden - og kapaciteten i sundhedssystemet - har fået højeste prioritet i Danmark og i mange andre lande, bliver der samtidig pumpet hjælpepakker med milliarder og atter milliarder ud for at forhindre for mange konkurser og fyringer. Og i sidste ende en nedsmeltning i økonomien med potentiale til at få finanskrisen til at ligne en søndagsudflugt.

Det har lagt en form for sikkerhedsnet ud under dansk erhvervsliv og de hårdest ramte brancher - bl.a. restauranterne - men der er absolut ingen garanti for, at alle virksomheder slipper levende fra det alligevel.

Når det trykte Dansk Handelsblad udkommer fredag 27. marts, er der gået præcis en måned siden, at det første smittetilfælde her i landet blev konstateret. Derfra accelererede begivenhederne som bekendt på en måde, som ingen havde set komme.

Her på Dansk Handelsblad er der naturligvis også meget, der er forandret. Ingen af os er blevet syge, men hjemmearbejdet skal lige bringes til at glide, og vi kommer af gode grunde mindre ud i butikkerne end før.

Strømmen af markante nyheder løber så stærkt, at det kan være svært at følge med - og endnu sværere at skabe sig et overblik.

Bruger I vores digitale tilbud - og det gør langt de fleste af vores abonnenter - vil I have oplevet, at der bliver lagt flere helt friske nyheder ud i takt med, at corona-effekterne breder sig, og restriktioner og andre tiltag fra politisk hold kommer til.

Vi har i lighed med andre medier åbnet for alle de artikler på dhblad.dk, der relaterer sig til coronakrisen, så alle kan læse med.

Et større antal nyheder bliver udsendt med det samme, når vi vurderer, at de kan være af særlig interesse.

I sådan en helt abnorm situation bliver forskellen mellem vores elektroniske kanaler og den trykte avis, som først udkommer et par dage efter, at redaktionen har lukket den, helt logisk større.

Mange onlinenyheder vil nå at blive for gamle undervejs og kommer derfor aldrig med i avisen.

Samtidig er avisen forandret på den måde, at enkelte af dens faste elementer kan se lidt anderledes ud - eller helt mangle. Vi beder jer også bære over med, hvis der skulle være flere fejl, end I måtte være vant til. Produktionstempoet er højt, og kommunikationen lidt mere kompleks, end den plejer.

Vi glæder os vist alle sammen til at komme ud på den anden side af coronakrisen. Hvordan normal-tilværelsen end kan komme til at se ud. Bare det at kunne holde op med at skulle danse i unaturligt store buer uden om andre mennesker. Men først og fremmest til, at der igen kommer omdrejninger i samfundet, så tabet af virksomheder og arbejdspladser kan stoppe.