Siden Dansk Handelsblad udkom sidste gang, har to meget forskellige topnyheder sat sig tungt på dagsordenen i dagligvarebranchen.

Grundlæggende har de det til fælles, at nogle beslutningstagere er kommet lidt for langt ud af et spor - og så har de trukket i land.

Den ene er Dagrofas bemærkelsesværdige kovending i sagen om det varslede frasalg af datterselskabet Foodservice Danmark. Den anden Coops prisstigninger på flere hundrede varer i et marked, hvor priserne grundlæggende har ligget stille i flere år.

I teorien kunne det være en slags startskud til en ny fase i økonomien, hvor der igen kommer gang i inflationen. Det er Coop naturligvis langt fra alene om at bestemme, men måske har den gennemsnitlige danskers økonomi nu fået det så meget bedre efter finanskrisens chok, at markedet i et eller andet omfang kan bære prisstigninger.

Det må den nærmeste fremtid vise. Som regel er det en markedsleders rolle at gå foran, men reelt er det konkurrenten Dansk Supermarked, som med sin større finansielle styrke kan svinge taktstokken over, hvor priserne skal ligge.

Ifølge Coop er øvelsen dog slet ikke så ambitiøs, som det vil være at teste markedet: Nogle priser i supermarkederne var kommet for langt ned til, at det var holdbart set i lyset af et supermarkeds omkostninger.

Der kan imidlertid også være grund til at følge pengesporet, når det gælder ugens anden topnyhed.

Det virkede nemlig langt fra logisk, men til gengæld konsekvent, at Dagrofa for godt et år siden ville frasælge to lønsomme vækstvirksomheder, Foodservice Danmark og Pisiffik, for at satse 100 pct. på en tabsgivende detailvirksomhed.

Set ud fra en finansieringsvinkel var det til gengæld logisk nok. Dagrofa-koncernen er ejet af to kapitalstærke ejere i NorgesGruppen og købmandsfonden KFI - men også af mange trængte købmænd. Derfor er det ikke så lige til at tilføre ny kapital, hvis der er brug for det. Det ville kunne presse nogle af de købmænd, som kæmper hårdt for at blive inde i kampen, ud over kanten, hvis de også skulle bidrage til en kapitaltilførsel.

Frasalg kunne derimod skaffe hurtige penge i kassen til at føre en ekspansiv vækststrategi ud i livet.

Men muligvis også flere penge, end Dagrofa i samarbejde med købmændene og KFI ville kunne bruge fornuftigt over en kort årrække på butiksnettet - når man ser på, hvor svag en udvikling, dagligvaremarkedet er inde i.

Det kræver nemlig ikke kun penge nok, men i lige så høj grad flid, snilde og tålmodighed at sikre sig de bedste butiksplaceringer. Og andet end de bedste dur nok ikke længere.

Sporene skræmmer, når man ser på, hvordan især Coops discountkæde Fakta i den grad trykkede på ekspansionsspeederen for få år siden. Nu har Fakta lukket 35 butikker på to år. Dagrofa har selv dyrt købte erfaringer med Kiwi, som har lukket omkring 20.

Helt anderledes ser det ud i udespisnings-segmentet. Her er der både vækst og lønsomhed at hente, og det fortsætter Dagrofa nu også med at gøre ved at beholde Foodservice Danmark.

Det gør det med sikkerhed lettere for Dagrofa at veksle flere års højrøde tal på bundlinjen med sorte en gang i fremtiden - uden hurtige engangsgevinster.