Indrømmet: Det sker sjældent, at Min Købmand løber med forsiden af Dansk Handelsblad. Men det gør købmandskæden med små 160 butikker altså i denne uge - selv om den deler forsiden med ”storebror-kæden” Spar.

Det er nu seks år siden, Min Købmand fik sit nuværende navn, men langt hen ad vejen har den passet sig selv og levet et lidt stille liv i skyggen af Dagrofas øvrige kæder.

Både Meny og Spar har fyldt en del mere i spalterne - og ikke mindst discountkæden Kiwi med dens dramatiske afgang fra dagligvare-scenen.

Men Min Købmand har fået en vigtigere rolle at spille for Dagrofa i kølvandet på den manual for etablering af borgerbutikker, Butiksdrejebogen, der blev lanceret for tre år siden - finansieret af købmandsfonden KFI.

For størrelsen af kædens butikker - 6-800 kvm. totalareal - matcher glimrende mange af de lokalsamfund, hvor borgerne gerne vil have - eller bevare eller opgradere - byens egen dagligvarebutik.

Det er ikke ret længe siden, at der aldrig blev etableret nye Min Købmand-butikker. Sådan er det ikke mere. Nu har kædedirektør Richo Boss oven i købet forventninger om en netto-tilvækst af butikker i en nær fremtid.

Siden Dagrofa i et første strategiudspil med den norske gigant NorgesGruppen som storejer i 2014 udnævnte Spar og Min Købmand- butikkerne til ”lokale helte”, har der været arbejdet mest med Spar-konceptet i den del af Dagrofas hovedkontor, der tog sig af Spar, Min Købmand og Let-Køb.

Men nu er der en egentlig selvstændig strategi på vej for Min Købmand - i takt med, at Spars supermarkeder skal blive mere internationale.

Man kan ikke undervurdere den lokale dagligvarebutiks betydning for de små samfund, og det vil tage for lang tid at remse alle fordele op her. Men én af de vigtigste er butikken som samlingspunkt for det sociale liv.

I kommentaren på pladsen lige over denne leder fortæller formanden for Coop, Lasse Bolander, hvordan næsten 70 brugser nu lægger lokaler til fællesspisningsarrangementer.

Modellen med borgerfinansierede butikker må i den grad siges at være samlende projekter i sig selv.

Når man siger lokalt, siger man mange gange også småt - og det rimer som bekendt på godt. Men det kan nu også blive FOR småt. Ikke mindst i en dagligvarebranche, hvor der ellers bliver jaget volumen og synergier på alle andre parametre.

Coop Danmark slap midt i september af med ét af forholdsvis mange kædenavne, da de sidste LokalBrugsen- skilte blev taget ned fra nogle og tyve butikker. Nu indgår de i stedet i DagliBrugsen, som dermed bliver Coops eneste bud på et koncept til de små samfund.

Er en epoke dermed slut? Tjaah, butikkerne er der endnu. Og LokalBrugsen har ført en lidt omtumlet tilværelse som et vedhæng til Dagli’Brugsen.

Den har tidligere været tæt på lukning, mens der på andre tidspunkter har været satset lidt mere på at sætte de mindste brugser fri - og kæden er vokset. Nu kommer der ikke flere comebacks.

Det giver ”et mere enkelt Coop” - helt i tråd med den aktuelle strategi for den andelsejede gigant. Men bare ét lille skridt. Hvor langt Coop kommer til at gå i retning af at forenkle sine kæder er i øvrigt stadig et spændende tema.

Men det må vente til en anden gang.