Der var engang, hvor alle danske købmænd med stolthed fremviste et blåt firkløver på butiksfacaden – et symbol på, at man var en selvstændig købmand og kunne betjene sine kunder, som man ville.

Måske er der i dag mere behov end nogensinde for at relancere firkløveret og dets værdier.

Når jeg i 1960’erne og 1970’erne besøgte købmændene var det naturligt, at jeg et eller andet sted i butikken eller på kontoret vil se det blå firkløver.

Om ikke før - så blev købmændenes firkløver for alvor et landskendt symbol, da DSK i 1960’erne gennemførte de store kaffelotterier med nye biler som hovedpræmier.

Købmændene var stolte over at markere, at de var selvstændige og frie, og kløvermærket var det symbol, der synliggjorde dette.

I dag skal man lede længe efter at finde det blå firkløver hos købmændene.

Måske er det glemt - eller vurderet som nostalgi, der i vore moderne digitaliserede verden ikke længere har nogen betydning?

Jeg tror de gamle købmandsmæssige værdier, der havde kundens glæde og begejstring som en naturlig ting, aldrig går af mode.

Danske købmænd udfordres i dag på alle parametre, og en forventet snarlig lancering af Amazon vil sandsynligvis medvirke til, at der kommer ekstra fokus på onlinehandel.

Netop på denne baggrund kan det give god mening at finde de værdier frem, der hos forbrugerne gør den helt store forskel til fordel for den rigtige butik.

Firkløveret er for mange et symbol på lykke, og jeg tror at begreber som glæde og lykke er stærkt efterspurgte i dag, og det er ikke gjort med håndsprit eller skiltning, der indskærper kravene om at holde afstand.

Der skal mere til end medarbejdere ved kassen, der ønsker kunden en god dag.

Købmændenes firkløver anno 2020 bør stå for glade butikker fyldt med glade mennesker.

På denne baggrund har jeg derfor tilladt mig at lave min egen definition på betydningen af hvert af de fire kløverblade.

Det første af de fire kløverblade skal omhandle begrebet kultur.

En kultur, der hos købmændene altid har været præget af arbejdsomhed, flid, ydmyghed og sparsommelighed.

En kultur, hvor alle i butikken er indstillet på at gå de ekstra skridt for at løse kundens problem.

”Det, vi ikke har, det skaffer vi”.

Kulturen er det, der skaber grundlaget for den stemning i butikken, der gør kunderne afslappede og glade, og det er i dag vigtigere end nogensinde tidligere.

Kløverblad nummer to skal omhandle de mål, som købmanden har defineret som væsentlige for hans butik.

Ingen manualer eller teoretiske skrifter om butiksdrift, men enkle og simple mål, som enhver kan forholde sig til.

Øg salget - øg indtjeningen – øg markedsandelen – øg kundernes begejstring – øg medarbejdernes engagement, og øg leverandørernes tilfredshed.

Seks enkle og letforståelige områder, der danner baggrund for den daglige indsats i butikken, og som enhver medarbejder kan se resultaterne af hver dag.

Kløverblad nummer tre skal omhandle alle de elementer, der skaber de gode oplevelser i butikken, og som gør kunderne glade.

Glade kunder i butikken bliver længere, køber mere og forlader butikken med en god oplevelse.

De gode oplevelser skabes lettere i de butikker, hvor kulturen er positiv, og hvor hver enkelt medarbejder føler sig motiveret af de daglige mål.

Butikken skal være befolket af medarbejdere, der har vilje og lyst til at engagere sig i at gøre kunderne glade. Det er her vi finder kernen i de gode oplevelser.

Det fjerde og sidste kløverblad skal stå for forførelsen, nemlig de følelser og den eufori, som kunderne har overfor deres foretrukne butik.

Ingen kan være i tvivl om, at der kræves noget ganske særligt, hvis man i en tid med robotter, algoritmer og nethandel skal være i stand til at skabe så stærke relationer mellem butikken og kunderne, at der er tale om en forførelse.

Forførelsen sker i det øjeblik, hvor kunderne oplever den ekstraordinære begejstring over butikkens produkter, priser, promotion – og den spontane glæde, som butikkens medarbejdere udviser.

I min tid som underviser på Institut for Købmandsuddannelse var den primære opgave at gøre købmændene til ledere, der skulle tilbringe mere tid bag skrivebordet end inde i butikken sammen med kunderne.

Dengang viste vi ikke bedre, og overså fuldstændig betydningen af købmandens tilstedeværelse i butikken.

Hvis ideen om kløverbladet skal realiseres kræver det, at købmanden opholder sig i butikken og taler med sine kunder, hvoraf mange vil være kendte ansigter.

Forskellen på at handle med Amazon eller en hvilken som helst anden netbutik og den fysiske butik med værdier, der er båret frem af en kultur, med enkle mål, og mange sjove og gode oplevelser, der forfører kunderne til at komme i en tilstand af glæde og begejstring, er så markant, at der ikke bør være nogen grund til at lade være.

Købmandskabets værdier i det blå firkløver vil stadig kunne gøre en forskel.

Jeg savner købmænd og butikker, der forstår, at grundlaget for at gøre butikkens kunder til glade og begejstrede ambassadører kun er et spørgsmål om vilje – og ikke andet.

Viljen til at vinde ved at udvise et bedre og mere engageret købmandskab. Ved at flytte kompetencer og ansvar fra kædekontoret ud i butikkerne.

Købmandskabet anno 2020, der tager sit udgangspunkt i det blå firkløver, vil nu som tidligere kunne udmanøvrere en hvilken som helst konkurrent, og være med til at bringe kunderne tilbage til butikken.

Selv Danmarks største og bedste kapitalkæder, der er baseret på centralstyring, bør overveje, om ikke en moderne version af købmændenes firkløver netop er det, der skal til for at tilføre butikken den tiltrækningskraft, der gør, at butikken kan vinde over konkurrenterne, hvem de end måtte være.

Find de rigtige medarbejdere, og giv dem købmandskabets frihed.

”Købmanden og firkløveret” – det fortjener mere end et skuldertræk.