Torsdag 29. oktober var dagen, hvor Dansk Handelsblads to måneder gamle forside-spådom om, at der ville komme mundbinds-krav i supermarkederne, endte med at gå i opfyldelse.

Der er imidlertid ingen her på bladet, der fejrer, at vi fik ret. Tværtimod kunne vi ønske os, at det aldrig var sket.

Og tiden er lidt for alvorlig til småtskåren selvfedme af den karakter. Corona-pandemiens sundheds-effekter er én ting:

Markant stigende smittetal er indtil videre kun i begrænset omfang er slået igennem på antallet af hospitalsindlæggelser, når vi sammenligner med den værste periode i foråret. Eller med andre lande.

Noget helt andet er den voksende utilfredshed, der er i de brancher, som er hårdest ramt af restriktioner.

Risikoen for, at rigtigt mange virksomheder aldrig kommer i gang igen, er overhængende - selv om støttemulighederne blev forbedret med den nye runde af pakker, der blev aftalt natten til den 28. oktober.

Ifølge helt nye detailomsætningstal fra Danmarks Statistik hører dagligvarehandelen stadig til blandt corona-tidens vindere.

Med en vækst på 5,6 pct. i årets første ni måneder sammenlignet med 2019 ligger ”supermarkeder og varehuse” særdeles lunt i feltet. Kun ”internethandel” overgår dagligvarer med en bred margen - her er væksten 23 pct.

Fremgangen i dagligvareomsætningen dækker imidlertid over en stor spredning, hvor bl.a. centerbutikker stadig ikke er kommet sig ovenpå forårets nedlukning.

Discountsegmentet tager igen det største stik hjem med en årsvækst tæt på 9 pct.

Trods det nye krav om mundbind fortsætter fremgangen i dagligvarebutikkerne formentlig året ud, når danskerne igen vil være mere hjemme - om de vil det eller ej.

Men man kan sagtens forestille sig, at online-supermarkederne lægger yderligere vækst til corona-boomet, når butikkerne nu bliver ”handikappet” af mundbindskravet. I hvert fald ruster de sig over hele linjen til at håndtere endnu større volumener.

Online-markedslederen Nemlig.com har hurtigt været ude for at fortælle, at man forventer at ende med at have ansat ”tæt på 1.000 nye medarbejdere” alene her i 2020 for at følge med den øgede efterspørgsel.

Trods det imponerende tal er det langt fra nok til at kunne opsuge alle de nye corona-relaterede ledige, der kommer fra en af de hårdest ramte brancher, hotel- og restaurantbranchen.

Fra en pæn og ubrudt vækst i mange år er den gået til at være afhængig af støtte - med særdeles usikre fremtidsudsigter.

Brancheorganisationen Horesta er kun én af mange, der spår, at vi skal et stykke ind i 2021, før det bliver muligt at se bare en nogenlunde normalisering.

Og det er da også uomtvisteligt, at der nærmest skal ske mirakler, hvis coronabølgen skal lægge sig tidligere og for alvor komme under en form for kontrol, der overflødiggør restriktioner helt.

Med denne uges udgave af Dansk Handelsblad følger vores magasin for de store køkkener, Food Professional.

Det er ikke sjovt at tænke på, hvor hårdt trængt mange af de ildsjæle, der brænder for at give danskerne nye og bedre madoplevelser, er for tiden.

Derfor er det fuldt forståeligt med de voksende krav om, at restriktionerne skal kunne forklares sundhedsfagligt.

Og lige så forståeligt er kravet om, at regeringen leverer på løftet om at skabe overblik over, hvilke restriktioner der følger med de forskellige smitteniveauer.

Så vil der trods alt være lidt mere at navigere efter i spisesteders, hotellers og hele oplevelsesindustriens bestræbelser på at overleve.

Ingen branche har selv valgt, om den hører til på et vinder- eller taberhold. Det er reelt heller ikke regeringens valg.

Men vi har alle sammen et kollektivt ansvar for at hjælpe så mange som muligt igennem en krise af en karakter, som ingen havde forudset.

Ellers breder sundhedskrisens efterdønninger sig i økonomien på en måde, som selv vinderne helst ville undvære.