Med denne uges udgave af Dansk Handelsblad følger et af vores årligt tilbagevendende opslagsværker.

DM - Dagligvaremarkedet i tal 2016 - hedder det.

Vi er stolte af DM. På relativt kort tid er det lykkedes os at samle dynger af fakta af betydning for den branche, vi skriver om. Stort og småt.

Nogle af tallene i det nye DM er imidlertid mere hug- og stikfaste end andre. Dem, der kommer fra årsrapporter, hvor en revisor næsten med liv og helbred står inde for rigtigheden, er ét eksempel på tal med en vis tyngde. Og dem er der heldigvis rigtigt, rigtigt mange af i DM.

I andre sammenhænge bevæger vi os ud på lidt tyndere is med estimater baseret på al den viden, vi kan samle sammen. Blandt andet udsætter vi os selv for mange slags spin, når vi har spurgt koncernerne selv om deres markedsandele.

Det dur bare ikke med et regnestykke, hvor markedsandelene ikke giver 100 pct. til sammen - men 105 eller 102.

Det er i den sammenhæng, at denne leder bliver til en slags åbent brev til analysevirksomheden Nielsen og til topcheferne i alle de store dagligvarevirksomheder:
Vil I ikke nok være med til at offentliggøre jeres markedsandele, som de bliver målt af Nielsen, bare én gang om året? I branchen er respekten for Nielsens tal stor, for de stammer direkte fra butikkernes salg.

Ideen er ikke min. Eller rettere - den er også min - men Coop Danmarks adm. direktør Peter Høgsted har nu to år i træk tilbudt at dele Coops markedsandele med Dansk Handelsblads læsere - hvis konkurrenterne så også vil offentliggøre deres.

Nu sender vi opfordringen videre:

Kære Nielsen, kære Per Bank, kære Per Thau, kære Henrik Burkal og kolleger: Vil I ikke nok sige ja til at lukke op for posen?

I mange andre lande er andelene ikke så hemmelige. Vi ser f.eks. mod Norge med en vis misundelse, for i Norge har Nielsen netop en tradition med at offentliggøre markedsandele en gang årligt.

Og i England må de børsnoterede dagligvaregiganter finde sig i at leve med mange flere uafhængige målinger.

Hvorfor skulle I så ikke alle sammen have en overordnet interesse i et mere gennemsigtigt marked?

Et standardforsvar er, at det skyldes konkurrencehensyn.

Topchefer er sat her på jorden for at pleje deres virksomheds interesser, og hvis det omfatter at tale markedsandelene lidt op for at stå endnu stærkere i forhandlingerne med leverandørerne, vil det selvfølgelig ikke gavne. Det samme kan være tilfældet, hvis det handler om at holde modet oppe på de indre linjer i organisationen.

Eller simpel prestige: Jeg/vi taber ikke!

Spørgsmålet er, om det i længden gavner nogen at gemme virkeligheden væk.

Vi hører gerne fra jer, hvis I skulle have lyst til at svare. Og deler gerne svaret med Dansk Handelsblads læsere, hvis I ønsker det.