Forestil dig at køre hjem fra arbejde en torsdag eftermiddag og gå ind i den lokale købmand og handle. Købmanden kender dig, dit navn, dine børn og har dine yndlingsvarer på hylderne. Købmanden genåbnede for et par år siden. Måske er du med til at finansiere butikken og de lokale aktiviteter sammen med de andre i byen.

Indbyggertallet er stadig under 1000, men byen er i fremgang. Der er en købmand og enkelte andre butikker. Der er liv, sammenhold og fællesskab i den lille by.

Forestil dig så herefter en by uden butikker – uden en købmand, hvor du kan handle dine dagligvarer – din mælk, æg, ost, køkkenruller og fredagsslik. En købmand, hvor facadeskiltet for længst er pillet af, døren er låst, og lokalet er tomt. Der er heller ingen andre butikker på gaden. Der er stille.

Her er beskrevet to forskellige scenarier. Hvilken by vil du helst vælge at bo i?

Udkantsdanmark, vandkantsdanmark, landdistriktsområder, landsbyer - der er snart mange ord for områder udenfor de store byer i Danmark, og det er desværre ikke altid, at de bliver brugt i en positiv vinkel.

Når man læser aviserne, er der dystre prognoser forude – at butikkerne bliver færre, og at de små byer kommer til at være uden en købmand. Den seneste prognose spår 500 færre kiosker og dagligvarebutikker i 2029.

Hos os tager vi prognoserne for det de er – nemlig prognoser. Det behøver nemlig ikke at hverken være eller blive, som nogle eksperter forudser.

En gang imellem overhaler virkeligheden nemlig prognoserne, som Dansk Handelsblad selv så fint skrev det, da Dagrofa vandt kontrakten med Q8.

Vi ser andre tegn i samfundet, der gør, at vi tror mere på det første scenarie - en lille by med butiksliv.

Sammenholdet, fællesskabet og det lokale bliver nemlig kun styrket fremadrettet.

Tendenserne ser vi tydeligt – borgerprojekter via crowdfunding er blevet til, flere kommer til. For ingen ønsker at bo i en by uden dagligvarehandel.

I Spar og Min Købmand har vi en særlig plan. Den er ret simpel. Vi skal være til stede. Vi skal være i de små byer, hvor andre kæder måske har givet op og for længst lukket og slukket.

For vi tror på det lokale, og vi tror på, at lokalsamfundet kan gå sammen og få butikslivet til at blomstre igen.

Seneste eksempler er Min Købmand i Stauning og Spar i Brovst, som åbnede for et par uger siden. Begge butikker var tomme og opgivet af andre kæder, ligesom i byerne Kragelund, Stenderup, Rødding med flere. Her ser vi nu i stedet potentiale – sammenhold og fællesskab i centrum igen.

Alle gode kræfter går sammen for at få dagligvarehandlen genåbnet – disse gange under vores navn.

Butikkens genopståen i Brovst har allerede nu medført, at flere butikker i handelsgaden genåbner – det er ”win win” for alle parter, men ikke mindst for en by, hvor butikkerne i en kort periode havde givet op.

Heldigvis havde vi og borgerne ikke. Der bør og skal være plads til en række forskellige og mindre butikker i Danmark i hele landet.

Det marked tror vi og vores købmænd på, og det er også derfor, at vores købmænd er ildsjæle, som gør det, de kan, for at holde en butik kørende i en by, hvor andre måske tidligere har givet op.

Sammenhold og fællesskab bliver kun større og vigtigere fremadrettet. Her spiller de lokale købmænd en kæmpe rolle. Og derfor tror vi ikke på de dystre prognoser.

Vi har i hvert fald kampgejst, så vi kan modbevise eksperterne, som en gang imellem også bliver overhalet af markedet og virkeligheden.