Hurra for ansvarlighed i gulvhøjde
Indrømmet - vi gør det måske for lidt: Hylder hverdagens helte. Den slags, som for eksempel gør en forskel for mennesker, der har svært ved at få fodfæste på et stadig mere krævende arbejdsmarked.
Dagligvarehandelen er et af de steder, hvor rigtigt mange ledere i større eller mindre skala har påtaget sig et ansvar for at hjælpe lidt skæve profiler ind i et arbejdsliv. Ind i positioner, hvor de føler, at deres bidrag gør en forskel. At de får mere mening i tilværelsen - og at de skaber sig en mere positiv identitet, end de kom ind med, fordi der nu er nogle mennesker, der stoler på dem og regner med deres indsats.
Jeg tager hatten af for de købmænd, uddelere, butikschefer, souschefer, afdelingsledere - eller hvad titlen nu er - som i praksis formår at skabe gode betingelser for deres medarbejdere - ikke mindst dem, der af forskellige årsager har fået nogle tæsk her i livet.
Tak til alle jer derude, der på den måde gør noget ekstra!
Samtidig med, at I som mentorer i butikken følger en ældgammel tradition for almindelig medmenneskelig anstændighed, tapper I på bedste vis ind i de CSR- eller ansvarlighedsdagsordener, der efterhånden rykker nærmere topprioriteterne for alle store virksomheder med respekt for sig selv.
Viften af muligheder for at gøre godt er næsten uendelig: Arbejdsvilkår i leverandør-lande langt herfra, miljøindsatser og dyrevelfærd. Jeg er kun lige begyndt…
Men lige i dette tilfælde kommer man i butikken virkelig tæt på - fordi både indsats og resultat bliver meget synlige og følelige i dagligdagen. Det kræver noget særligt at engagere sig i medarbejdere, der skiller sig ud, fordi de ikke bare kan levere den standardvare, man forventer af sine ansatte i dag.
Der skal menneskelige talenter til for at lykkes med det - og det er nok ikke enhver leder beskåret at kunne få kommunikation og samarbejde til at svinge hver gang.
Mange "skæve" profiler har brug for løbende opbakning og vil ikke kunne tåle at blive overladt for meget til sig selv, i hvert fald i begyndelsen.
Man skal også være indstillet på at møde mennesker, der af mange andre grunde har så store problemer at slås med, at det ikke lykkes at få en dagligdag med job til at fungere - på trods af nedsat timetal og særlige vilkår.
Jeg er naturligvis ikke blind for, at diverse offentlige støtteordninger i sig selv kan virke tillokkende, fordi de skaffer billig arbejdskraft, der kan få udført noget arbejde, uden at butikkens lønprocent lider under det. Men den tilgang er nok mest af alt en faldgrube, fordi risikoen for, at den fører til gensidige frustrationer over ting, der bare ikke fungerer efter hensigten, er for stor. Så taber begge parter.
Grundlæggende tror jeg ikke på, at det kan være til megen gavn for en butik, hvis indsatsen ikke er helhjertet - og netop kommer fra et varmt hjerte, der vil det godt for andre end sig selv.
Vi har tidligere bragt en del artikler om gode eksempler på butikker med ansatte på særlige vilkår under overskriften "Den rummelige butik", og vi vil fra tid til anden vende tilbage til temaet.
I næste uge holder Dansk Handelsblads samarbejdspartner, vidensnetværket Cabi, en konference i Aalborg under overskriften "Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft". Både Coop og Dansk Supermarked stiller op med oplæg.
I denne uges udgave Dansk Handelsblad giver Cabi gode råd til, hvordan man ansætter en fleksjobber. Tag godt imod dem. Du kan som dine kolleger gøre en positiv forskel for et andet menneske og for butikken på én gang. Og dybest set også for hele samfundet.