Siden offentliggørelsen af DSK’s 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig er jeg blevet beskyldt for alt fra at ville lukke alle landets kiosker til at forsvare de unges rygning.

Jeg har bestemt ikke noget ønske om det første - hvis der er tale om kiosker, som overholder landets lovgivning - og det sidste ligger mig endnu mere fjernt. Men det er altså prisen for at have en nuanceret holdning og for at gå i ”løsnings-mode”, når Kræftens Bekæmpelse m.fl. som følge af den stærkt bekymrende stigning i antallet af unge rygere kræver ”norske tilstande” med en fordobling af tobakspriserne.

Alle ved – og de fleste lægger heller ikke skjul på – at markant højere priser på cigaretter i Danmark end i Tyskland vil få grænsehandlen, også på andre grænsehandelsfølsomme varer, til at stige voldsomt, og generere et sort tobaksmarked.

I Norge er det således over 40 procent af tobakssforbruget, som dækkes af alternative salgskanaler. Derfor har DSK’s svar populært sagt været, at ”tysk og polsk tobak er ikke mindre usundt end tobak købt i Danmark”.

Med andre ord: Vi får ikke problemet med det stigende antal unge rygere løst ved ”bare” at flytte indkøbet til syd for grænsen eller til uorganiserede kiosker og bodegaer, som kan tjene stort på salg af ”smuglercigaretter”.

Løsningen må være en samlet plan, hvor allehånde redskaber tages i anvendelse i forhold til overholdelse af eksisterende aldersgrænse, og hvor det ikke bliver konkurrenceforvridende.

Således kommer politikerne ikke uden om at lovgive om ”tobak under disk”, hvis der er politisk ønske om det tiltag, og de kommer heller ikke uden om at indgå en aftale om det danske afgiftsniveau set i forhold til Tyskland, hvis det også i fremtiden skal være sådan, som det er i dag og også bør være i årene frem til den dag, hvor ingen længere efterspørger tobak, nemlig at det danske forbrug bliver købt i danske butikker.

Det umiddelbart letteste i denne verden ville have været ikke at mene noget som helst om denne sag – og håbe, at den sikkert går væk. Men det er ikke virkelighedens verden. Så kunne vi have valgt et yderligtgående synspunkt, hvad enten det var at forlange forbud mod tobaks-indkøb, -salg og -indtagelse eller modsat en ultraliberalistisk frihed til det hele. Det ville være det samme som ikke at påtage sig det samfundsansvar, som vi også i detailhandlen må påtage os.

Jeg er stolt over, at DSK’s bestyrelse valgte en nuanceret holdning og at spille proaktivt ud med forslaget til Nationalt Tobaksforlig, som er modtaget positivt af både Kræftens Bekæmpelse, enkelte tobaksleverandører, sundhedsministeren og oppositionens sundhedsordførere. Det vil være en historisk fejltagelse, hvis regeringen - af frygt for kritik fra yderfløjene i tobakskrigen - ikke kender sin besøgelsestid og nu får et bredt og nuanceret forlig i hus. Jo før, desto bedre!