Det er ikke hver dag, at vi på Dansk Handelsblad oplever, at den øverst chef for landets største dagligvarevirksomhed personligt går i rette med indholdet af en artikel, som vi har bragt.

Men det skete for nylig, da vi under overskriften " Supermarkeder slår discountbutikker på væksten" formidlede nye branchetal fra Danmarks Statistik, som viste, at super- markederne i årets første syv måneder havde nået et indeks på 101,2, mens discountbutikkerne måtte nøjes med 100,2.

På de professionelles svar på Facebook, Linkedin, skrev Dansk Supermarkeds adm. direktør Per Bank i en kommentar til artiklen:

"Det er simpelt hen faktuelt forkert, da discount vækster væsentlig mere end supermarkederne, også på trods af Kiwi-lukningen. Danmarks Statistik har ikke de samme præcise tal, som dagligvarehandlen har, men vi tager gerne en dialog med Danmarks Statistik, så man undgår denne misinformation."

Har Per Bank ret? Han har i hvert fald adgang til flere relevante data, end vi har.

Og selv om vi er glade for opmærksomhed fra absolut topchefniveau, er det jo langt fra et adelsmærke at blive beskyldt for at sprede misinformation.

Den del svier lidt her på redaktionen - også selv om vi i denne sammenhæng kan gemme os bag Danmarks Statistik, som overordnet set bliver anset for at være en pålidelig kilde. Og som i parentes bemærket har adgang til stregkodedata direkte fra bl.a. de fire største dagligvareaktører i Danmark selv, altså også fra Dansk Supermarkeds butikker.

Men vi vil under alle omstændigheder helst bruge de mest retvisende tal, vi kan få fingre i. Og det er tit et problem, når Dansk Supermarked og konkurrenterne selv lukker ned for stort set alt det, som lovgivning ikke forpligter dem til at oplyse.

Danmarks Statistik begår naturligvis også fejl - lige som alle os andre. Som en anden deltager i debatten på Linkedin bemærkede, kan statistikkerne ikke være bedre end de data, Danmarks Statistik modtager.

En taldebat kan meget let udarte til noget meget nørdet for de få. Men i virkeligheden kan en del mysterier opklares ved at gå nærmere ind i metoderne bag tallene.

Danmark blev f.eks. med ét slag tilsyneladende rigere og væksten højere, da Danmarks Statistik for et lille år siden ændrede den måde, man opgør bruttonationalproduktet, BNP, på. Det gav os bare ikke mere at gøre godt med i den virkelige verden.

Det er næsten for fristende at finde et gammelt citat frem fra den store amerikanske 1800-tals forfatter Mark Twain - ham med Huckleberry Finn og Tom Sawyer:

Der findes tre typer af løgne: Løgn, forbandet løgn og statistik.

Vi har forsøgt at få Dansk Supermarked til at uddybe indvendingerne mod Danmarks Statistiks opgørelse over vækst i henholdsvis supermarkeder og discountkæder i år.

Det kom der ikke meget ud af. Er der nogen, der ligger inde med et mere retvisende talmateriale, tager vi gerne imod. Også hver gang.

Normalt sværger alle de store virksomheder til markedsoplysninger fra The Nielsen Company - som ikke må offentliggøres. Her på bladet ville vi meget gerne se dem - i det mindste én gang om året - og Nielsen er grundlæggende positivt indstillet over for åbenhed.

Konkurrenterne i handelen har alle sammen adgang til hinandens Nielsen-tal i forvejen, og det samme har de leverandører, der har råd til at betale for at få dem.

Der er bare Nielsen-kunder i dagligvarekoncernerne, som ikke vil have deres tal frem til alle os andre.

Og der smækker fælden så. Vi ved ikke, hvem der blokerer. Coop Danmarks topchef Peter Høgsted har forsøgt at invitere til mere åbenhed om Nielsen-tallene, men er blevet mødt med tavshed.

Så der står den så i dag. Der findes tal for udviklingen, som branchen respekterer, men de er hemmelige.

Derfor arbejder vi med de tilgængelige tal. Vi lægger forbehold ind der, hvor det er åbenlyst nødvendigt - og så deltager vi meget gerne i alle bestræbelser på at højne kvaliteten af det fælles datamateriale.

Til gavn for hele branchen.