Selve beløbet lyder ualmindeligt præcist. 84 mio. kr.

Så stor skulle gevinsten angiveligt blive for nogen, hvis regeringen og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skulle have held med at få fjernet lukkeloven som en del af det nye udspil ”Mindre bureaukrati - mere vækst”.

Der er ikke mange tegn i sol og måne på, at det lykkes. Dertil er modstanden blandt de øvrige partier i Folketinget for stor.

Men som et eksempel på, hvordan ministeriernes makroøkonomer bliver brugt af deres politiske arbejdsgivere, er det alligevel en interessant historie. For hvad er det egentlig, der står om de 84 mio. kr. i bureaukrati-udspillet, som landede fredag før skolernes vinterferie?

”Desuden peger beregninger på, at en afskaffelse af lukkeloven vil indebære positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 84 mio. kr.”, står der.

Beregninger?

Der er altså flere. Men hvilke?

I dette tilfælde findes der faktisk et svar, for tidligere i februar redegjorde Rasmus Jarlov for, hvordan tallet var fremkommet i et svar til et medlem af Folketingets Erhvervsudvalg.

Helt grundlæggende handler det om, hvordan et mersalg i de butikker, der i dag skal holde lukket i helligdagene, vil forplante sig til bundlinjen.

”Byrdelempelserne ved en afskaffelse af lukkeloven følger således af den stigning i virksomhedernes indtjening, som en afskaffelse af lukkeloven medfører for de virksomheder, der er omfattet af restriktionerne”.

Altså markedets vindere.

I svaret når embedsværket imidlertid på vegne af Rasmus Jarlov frem til, at det er svært at afgøre, hvor meget omsætningen vil vokse, når helligdagene bliver sluppet fri. Det bliver refereret fra flere undersøgelser fra diverse lande.

Blandt andet en tysk en, hvor der slet ikke er fundet en effekt på omsætningen. Til gengæld er der intet om erfaringerne fra den seneste danske lukkelovsliberalisering i 2012. Efter lidt diskussion frem og tilbage vælger man så især at læne sig op ad et amerikansk studie - men med et tydeligt forbehold:

”Der er dog usikkerheder forbundet med vurderingen”.

Ja, mon ikke! Og selv om de 84 mio. kr. umiddelbart fremstår som en håndfast gevinst, er det bare tallet midtvejs mellem 45 og 123 mio. kr. - de to yderpunkter i ministeriets bedste skøn. Tak for kaffe!

I redegørelsen for beregningerne fremgår det ingen steder, at der kunne være negative effekter, som trækker ned.

At en god bid af omsætningen vil blive omfordelt fra de mindre butikker, der i dag godt må holde åbent i helligdagene.

Det kunne være interessant at se, hvordan de tilsvarende beregninger ville se ud for de butikker og kæder, der i dag har årets bedste dage, når deres stærkeste konkurrenter må holde lukket.

Der vil være nogle af dem, som ikke ville overleve den øgede konkurrence. Derfor ville der formentlig også være et antal skatteydere, der måtte overgå til andre former for forsørgelse.

Der ville være flere landsbyer, der mister den sidste butik, og så falder huspriserne. Hvad er de økonomiske effekter af det?

De usikre 84 mio. kr. er både et meget lille beløb - og et meget stort.

For det samlede erhvervsliv er 84 mio. kr. pebernødder. For de stærkeste dagligvarekæder vil det ikke pynte meget på regnskabet, når først de er fordelt efter markedsandele.

For markedsleder Salling Group kunne det ligne ca. 30 mio. kr. mere på bundlinjen. For samfundet som helhed er 84 mio. kr. endnu mindre.

For den butik, der mister omsætning ved en lukkelovs-afskaffelse, er det til gengæld usandsynligt mange penge. Mange gange årsomsætningen.

Grundlæggende kan man altså tone rent flag og erklære sig som tilhænger af at afskaffe lukkeloven af ideologiske årsager, af hensyn til turisterne - eller til madspildet. Men det er rent vås at påstå, at det skulle ske af hensyn til erhvervslivet - som i denne sammenhæng netop ikke er ét - eller af samfundsøkonomiske hensyn.