Omkring nytår måtte jeg trøste mange købmænd, som kom ud af 2016 med en omsætning svarende til i 2015, som heller ikke var bedre end 2014, som heller ikke var bedre end 2013, som…

Selvfølgelig – og lykkeligvis! - er der også mange undtagelser; købmænd, som kunderne har belønnet for ekstraordinær service, lokal tilpasning, store investeringer i butikken og gode tilbud.

Men - desværre! – også købmænd, som har mistet omsætning som følge af nye konkur-renter i området.

Helhedsbilledet er lidt trist, fladt og gråt – hvad der også får vort politiske netværk til ofte at spørge, om vi slet ikke kan mærke de lidt bedre økonomiske konjunkturer.

Mit svar er meget ”radikalt”, nemlig både/og.

På den ene side er der købmænd, som oplever stigende efterspørgsel på lidt dyrere varer som økologiske varianter, lokale produkter, krogmodnet kød, bedre vin osv.

På den anden side oplever også disse købmænd og flere til, at der mange steder bliver flere butikker, ikke mindst discountbutikker, om at dele en ”lagkage”, som bliver mindre år for år.

Ikke fordi danskerne spiser mindre… – jo, det er der faktisk også mange, der gør. Heller ikke fordi Selina Juul har fået overtalt alle til at undgå madspild… - jo, det er faktisk også tilfældet for mange.

Men også fordi vi rejser mere og derfor spiser mindre hjemme, fordi vi spiser fl ere måltider på arbejdspladsen (og måske også tager aftensmaden med hjem fra kantinen), fordi antallet af take awaytilbud i det hele taget er vokset, fordi der er kommet fl ere gårdbutikker, fordi der kommer flere og flere madmarkeder som Torvehallerne og nu WestMarket, fordi nethandlen med dagligvarer stiger osv. osv.

På den baggrund kan et indeks på 98 være særdeles tilfredsstillende for den lokale købmand – konkurrencesituationen taget i betragtning, men det kan jo ikke fortsætte år efter år. Og slet ikke i de år, hvor også bruttoavancen og dermed indtjeningen falder.

På et eller andet tidspunkt kan der ikke længere findes besparelser – og måske slet ikke i supermarkeder, som i indretning, hvad angår personale, udvalg m.m. gerne skulle adskille sig fra discountbutikkerne. De alternative salgskanaler som madmarkederne og nethandlen er og bliver konkurrenter for supermarkederne, som tilfældet var og er med hypermarkeder og discountbutikker.

Og ”tandpinen” går ikke over af sig selv.

Overlevelsen for det lokale supermarked må blive – fremfor priskrig med discounterne – at man bliver byens bedste bager eller byens bedste slagter eller byens bedste frugt- og grønthandler eller byens bedste vinhandler eller byens bedste ”gårdbutik” med det største udvalg af regionale fødevarer eller byens bedste ”pizzabager” (måske endda også med udbringning) eller byens bedste ”servicecenter” (posthus, apotek, renseri, udlejning af service osv.) eller ”bare” byens hyggeligste sted at handle – eller med andre ord – for ”eller” skal jo de fleste steder nok udskiftes med ”og” – byens SUPERmarked.

For nylig kom en journalist fra en københavnsk morgenavis tilfældigt forbi en sådan butik, faldt i svime og skrev en fire sider lang og smuk artikel om denne butik. Rigtigt mange købmænd fortjener tilsvarende – og for dem alle gælder, at de i den grad har tilpasset sig og er en del af lokalsamfundet og dermed også lidt ”alternative”.