Nogle overgange sker glidende, andre kommer mere pludseligt. Finanskrisens udbrud i efteråret 2008 hører til de sidste. Den førte nærmest fra dag til dag til et markant skifte i forbruget i det meste af den vestlige verden. Slut med forbrugsfest og goddag til en mere eller mindre tvungen ny nøjsomhed under overskriften ”the new normal”.

Nu ser det omsider ud til, at den nye normals afsavn fylder mindre. I hvert fald er der mange tegn på et gearskifte i økonomien, hvor de seneste års tilløb til deflation - faldende priser - er ved at blive afløst af en mere ’normal’ inflationstakt, hvor priserne igen stiger.

Er det så til gavn for dagligvarebutikkerne?

Tjaah, det bliver i hvert fald nemmere at opnå vækst - også selv salgsvolumenerne ikke skulle følge med op. Men går det pludselig for stærkt med prisstigningerne, falder de solgte mængder igen, som de gjorde brat for 10 år siden - den sidste gang fødevarepriserne steg kraftigt. Dengang var det reelt markant dyrere madvarer, som for alvor sparkede liv i den discountbølge, der først nu er ved at lægge sig.

For en tid i hvert fald.

Balancen er skrøbelig. De fleste danskere er stadig meget selektive, hvad angår deres dagligvareindkøb. Når de bruger flere penge, sker det ud fra et bevidst valg om, at der skal lidt mere luksus til. Og det kan lige så godt ske på et restaurantbesøg, som er blevet en stadig mere udbredt favorit, når det gælder selvforkælelse.

Det er absolut ikke nyt, men det kan nok ikke siges for tit: Væksten i udespisning er en trend, som bliver en mere og mere påtrængende udfordring - for ikke at sige et problem - for dagligvarekæderne.

Købmandsfonden KFIs topchef Jesper Loiborg giver i denne uges Dansk Handelsblad en opsang til købmændene om at bringe sig selv mere på banen i det marked. Mange i branchen har naturligvis taget kampen op, med Coops mad-dagsorden som det mest synlige eksempel.

Men så er der også helt andre måder at gøre sig nyttig på, grænsende til det uundværlige. Ude på landet skærper Coop og Dagrofa for eksempel duellen om at være de små samfunds bedste ven. Dagrofa med sine borgerbutikker i Spar og Min Købmand. Og Coop med flere initiativer, hvoraf det seneste med kraftige internetforbindelser til Brugsernes nabolag kun kan skaffe den lokale Brugs flere tilhængere.

I baghånden har dagligvarekæderne et ganske særligt våben, som med den teknologiske udvikling kan blive ekstra meget værd - især hvis lovgivningen ikke spænder ben: Kundestrømmen.

Ingen brancher kan reelt matche den mængde data og viden om forbrugsmønstre, der kan opsamles i de butikker, som alle små seks mio. danskere kommer i. Igen har markedsleder Coop et fortrin, fordi de 1,7 mio. Coop-medlemmer i forskellig udstrækning har givet tilsagn om at dele flere oplysninger med koncernen, end de gør med konkurrenterne.

Også hovedrivalen Dansk Supermarked fortsætter med at afsøge nye veje til vækst. Den nyeste kendte handler om, at Dansk Supermarked sammen med Gjensidige Forsikring ”vil disrupte forsikringsmarkedet”, som det hedder i pressemeddelelsen. Det er svært for denne skribent at bedømme, om det i sig selv er et givtigt forretningsområde, men på en eller anden måde ligger der en ny brug af Dansk Supermarkeds data indbygget i samarbejdet, der lover ”forsikringsløsninger, der er understøttet af data og teknologi”. Måske er det en alternativ vej til at knytte forsikringskunden tættere til Dansk Supermarked via særlige rabatter eller andet, der kan skabe større loyalitet?

Der er ingen tvivl om, at der er gang i tænketankene rundt omkring i kæder og koncerner for tiden. Det er nødvendigt at genopfinde sig selv uafbrudt for at undslippe afviklingsfælden. Også i en økonomi i bedre form.