Forbrugerne kræver flere alternativer til plastik – men det er ikke helt ligetil
Bæredygtighed er én af tidens vigtigste agendaer, og et ønske om et klimavenligt og bæredygtigt forbrug er noget, der vil præge forbrugermentaliteten de næste 10-15 år - ikke blot i Danmark, men også i regioner som Nord- og Sydamerika samt Australien og New Zealand.
”Begrænsningens kunst” er lige nu noget, der fylder meget hos forbrugerne, og brugen af forskellige typer mad og drikke tages lige nu op til overvejelse for at man bedre kan være i stand til at undgå madspild og forurening.
Blandt de danske forbrugere er 74 pct. bekymrede over ophobning af plastik i naturen, og 64 pct. er bekymrede over forurening af miljø og natur.
Dette stiller en række krav til emballagen brugt i fødevareproduktionen, afspejlet af, at hele 67 pct. blandt forbrugerne finder det meget vigtigt, at fødevareindustrien har fokus på miljøvenlig emballage.
Og det er da også nedslående at følge med i dokumentarprogrammernes historier om plastik i verdenshavene og smukke landskaber, der flyder over med turisters affald som f.eks. plastikemballage fra mad og drikke.
Så meget som 8 mio. tons plastik ender i havene, og i top 10 over objekter indsamlet i International Coastal Clean-Up i 2017 fandtes bl.a. plastikflasker og låg hertil, indkøbsposer, sugerør og plastiklåg fra f.eks. kaffekopper.
Noget, der vidner om et globalt problem med brugen af plastik i fødevareindustrien – og hvad der sker med det, når vi som forbrugere er færdige med det.
I Landbrug & Fødevarers nyeste bæredygtighedsundersøgelse er brugen af plastik den helt store ”synder”.
Det ser vi ikke mindst, fordi forskellige tiltag til at mindske ens eget plastikforbrug topper listerne over det, som både opleves at have betydning for klima og bæredygtighed og samtidig er noget, som forbrugerne har en præference for selv at gøre.
Det kan dog være svært som forbruger helt at komme uden om.
Tænk bare på den stigning i forbruget af take away og færdigretter, som vi ser i disse år. Disse måltidsløsninger emballeres netop, så det kan transporteres forsvarligt hjem.
Forskydningen i madkulturen er her muligvis med til at genere mere plastikaffald på trods af alle de gode intentioner hos forbrugerne.
Og det er da også svært at forestille sig en verden helt uden plastik.
Plastik har haft en vigtig rolle at spille i den vestlige verdens vækstmotor op gennem det seneste århundrede, og bruges i dag i alt fra medicinemballage, byggematerialer, tøj, værktøj til emballage inden for en lang række forbrugsvarer, man kan finde i ethvert supermarked.
Inden for fødevareområdet har plastemballage den vigtige funktion at bidrage til ikke blot fødevaresikkerhed og bedre hygiejne, men også mindre madspild, fordi holdbarheden forlænges.
Så selv om det er udskældt, har det også mange gode funktioner, der kan være svære at undvære.
Stadig er der brug for at gentænke brugen af emballage, ikke mindst i de tilfælde, hvor der opleves at være for meget – f.eks. flere lag emballage i forskellige materialer.
Spørger vi forbrugerne, hvilke tiltag inden for emballage, der er de vigtigste at sætte fokus på, svarer hele 71 pct., at der skal et større fokus på at mindske unødvendig emballage.
Af andre vigtige tiltag nævnes et større fokus på biologisk nedbrydelig emballage, samt emballage lavet af genanvendt plast.
Løsninger inden for dette vil blive værdsat af forbrugerne, og faktisk udtrykker hver tredje forbruger villighed til at betale mere for et produkt, hvis det kommer i en bæredygtig emballage.
Den danske fødevareklynge er allerede langt i udviklingen af nye, mere klimavenlige løsninger til emballering af mad og drikke.
Plastik i naturen er dog et globalt problem, der kalder på globale løsninger.
Der er meget mere, der kan gøres, ikke mindst for at mindske forureningen af naturen.
Arbejdet med indsamling, sortering og genanvendelse pågår, og fortsætter den danske fødevareklynge med at gå forrest med innovative løsninger inden for emballage, vil det skabe unikke konkurrencemæssige fordele - ikke blot her i Norden, men også på vores vigtige eksportmarkeder.