Når dette indlæg bringes i Dansk Handelsblad, håber jeg ikke, at DSK’s direktør John Wagner kommenterer det fra en celle i Vestre Fængsel – jf. sidste uges indlæg på denne plads, hvor Wagner udtrykte sin bekymring for at komme i fængsel.

Både fordi jeg netop har lavet bordplan til MLDK´s årstræf den 14. marts med Johns navn på deltagerlisten - det er faktisk temmelig bøvlet at skulle ændre planen i sidste øjeblik. Endvidere er jeg ret sikker på at menuen, og ikke mindst vinen er bedre på Crowne Plaza, end den er i Vestre Fængsel.

Sidst, men ikke mindst, så kommer man forhåbentlig ikke i fængsel for at lytte til forbrugernes ønsker og behov – det er vel egentlig det, det handler om, uanset om man driver detailhandel, eller man servicerer forbrugerne med måltidsløsninger, "Ready to go"-løsninger eller udespisning.

Vi taler i vores branche uendelig meget om priser, tilbud og kampagner – men i sidste ende, så handler det jo om at levere værdi i forhold til de forventninger, forbrugerne har.

Her spiller mærkevaren en helt særlig rolle. Så ekstra fokus på mærkevaren kan faktisk bidrage til den værdiskabelse, som markedet hungrer efter. Ikke mindst, når det gælder om at bringe succesfuld innovation til markedet – alt sammen baseret på indsigt i forbrugernes ønsker og behov.

Og for både detaillist og leverandør handler det om at forstå forbrugernes konstant forandrede behov – det handler næppe kun om pris, kampagner og tilbud. N

år man betragter et ungt par i sit lokale supermarked, som bruger to-tre minutter på at træffe det rigtige valg, når der skal købes tomater, står det meget klart, at morgendagens forbrugere har helt andre præferencer end bare pris og tilbud.

Hvad er mon det mest bæredygtige valg – økologiske tomater fra Spanien eller konventionelle tomater fra Danmark?

Jeg så ikke, hvad de valgte – da var jeg videre, men det er et godt eksempel på, at morgendagens forbrugere har nogle andre valgkriterier, end det var tilfældet for blot nogle få år siden.

Jo større kompleksitet, forbrugerne oplever, des større er deres forventninger til os som branche. Så når debatten kører om forskellige plasttyper og om, hvordan emballagerne skal håndteres, så er der ingen tvivl om, at forbrugerne forventer, at vi tager ansvar.

Vi skal ikke alene hjælpe og vejlede dem i, hvordan de håndterer emballagen i hverdagen, men de forventer også, at vi tager et langt større ansvar for den langsigtede samfundsudvikling.

Det kræver samarbejde – branchesamarbejde. Kun gennem nationale brancheløsninger kan vi tage det ansvar, som forbrugerne, samfundet og politikerne forventer af os, at vi gør.

Og det råderum for samarbejde skal der være plads til – uden risiko for at komme i fængsel.