Der kommer en dag, hvor der ikke står corona én eneste gang i en leder i dette blad. Det bliver en glædens dag. Men det er ikke nu.

For selv om både Coop og Salling Group netop har offentliggjort regnskab for 2019, samler hovedopmærksomheden i branchen sig stadig om, hvordan corona-krisen lander.

Og hvornår vi som samfund ankommer til den nye virkelighed, der må følge efter det værste chok.

For mens dagligvarehandelen har ramt en balance, hvor den første hektiske periode er forbi, hvor sikkerhedsforanstaltninger for ansatte og kunder gennemgående fungerer, og omsætningen er landet på et stabilt højere niveau, bliver der spejdet intenst efter tegnene på de blivende forandringer i forbrugeradfærden.

Mens vi snart tager hul på den tredje måned i coronaens tegn, er der nogle, der allerede har draget konklusioner angående justeringer af prissætning og positionering - plus en naturlig optrapning af online-satsningerne.

Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har flyttet markedsandele efter andre mønstre, end vi har været vant til.

Nedlukningen af landets centre har naturligvis ikke gavnet de varehuse, der udgør centrenes såkaldte ankerbutikker, og det vil især ramme markedsleder Salling Group.

Præcis hvilke konkurrenter, det har gavnet mest, ved vi heller ikke. Men sporene peger ud i lokalsamfundene, hvor ikke mindst Dagrofa og Coop Danmark står godt.

Og når vi nu er ved den regnskabs-aktuelle Coop:

Den måske vigtigste nyhed fra den kant kom før selve regnskabet i en pressemeddelelse om tre nye medlemmer i ejerforeningens bestyrelse.

For hvad i al verden skal en skarp landskendt erhvervsprofil som den tidligere Tryg-topchef, Stine Bosse, i Coop Amba-bestyrelsen, hvis ikke det handler om at tage skridtet fuldt ud og blive ny formand ved næste formandsvalg om et år - og dermed også bestyrelsesformand i Coop Danmark?

Hun skal først vælges, ja da. Men nu er affyringsrampen klar.

Og så tegner det hele pludselig lidt mere spændende for mange i dagligvarebranchen, inklusive Coops konkurrenter.

Stine Bosse har som bekendt afsæt i forsikrings- og finansgiganten Tryg, der i Tryghedsgruppen har kunderne som største ejer med 60 pct. af aktierne, mens den resterende del handles frit på børsen.

Der er sikkert andre end mig, der har fantasi nok til at se en lignende konstruktion i ejerskabet af forretningen Coop Danmark for sig.

Det kunne sikre Coop tilgang til mere kapital via en lignende delvis børsnotering, og det kunne være en vej til at fremtidssikre kooperationen her i landet.

Selv har Stine Bosse kun udtalt sig meget forsigtigt om sin fremtid i Coop-bestyrelsen. Men der er ingen tvivl om, at det i den sammenhæng er den helt rigtige vej at stikke fingeren i jorden først.

Der er tidligere tænkt kreative tanker om at skaffe mere arbejdskapital til Coop. Især har man haft et godt øje til de opsparede milliarder i stærke brugsforeninger.

Men de er slet ikke så lette at få i omløb, som skiftende Coop-topchefer har kunnet ønske sig.

Og formand Lasse Bolanders forgænger Ebbe Lundgaards flirtede med tanken om at lukke en kapitalfond ind som medejer.

I mellemtiden fortsætter de negative corona-effekter med at sætte dybe spor i andre brancher.

Den hæderkronede boghandlerkæde Arnold Busck har måttet opgive at betale regningerne, mens forbrugertilliden er dykket helt i kulkælderen.

Men genåbningen af landet er så småt begyndt, og danskernes vurdering af deres egen økonomi om et år er stadig positiv.

Selv om den er klart mindre positiv end længe, kan det være værd at klynge sig til.

Danske Bank har målt et øget forbrug i den første fase af genåbningen efter påske - og aktiekurserne i C25-indekset er næsten tilbage til niveauet før corona-krisen brød løs.

Ikke alt er sort i sort.