En ny spændende, men endnu ikke offentliggjort forbrugeranalyse stiller skarpt på forbrugernes holdninger og adfærd i relation til convenience og færdigretter.

Den viser bl.a., at forbrugerne har travlt og flertallet af dem oplever, at de ikke har tid nok til de ting, de gerne vil bruge mere tid på. I løbet af det næste år forventer forbrugerne især at bruge mere tid på det sociale liv, familie og venner. En relativ stor del forventer desuden at bruge mere tid på sport, motion og rejser.

Når forbrugerne har for lidt tid, vil de først og fremmest gerne spare tid på rengøring, men relativt mange nævner også transport og arbejde. Men hvad med madlavning og indkøb?

Indkøb er faktisk et område, som forbrugerne gerne vil bruge mindre tid på, og som stort set ingen forventer at bruge mere tid på det kommende år. Og madlavning er delt; der er stort set lige så mange, der forventer at bruge mere tid, som den del, der ønsker at bruge mindre tid på madlavning.

Det sidste er tegn på øget diversitet og taler ind i det opbrud i danskernes måltidsvaner, der er i gang med stigende salg af take away, færdigretter og måltidskasser leveret til hjemmet. Tilbage i 2013 fik Landbrug & Fødevarer gennemført en forbrugerundersøgelse, der skulle kortlægge danskernes måltidsvaner. Allerede dengang var det meget tydeligt, at danskerne satte en ære i det hjemmelavede, varme aftensmåltid.

I dag er det stadig mere end halvdelen af forbrugerne, der på en typisk dag tilbereder et varmt aftensmåltid, men relativt mange – 12 pct. – bruger en form for convenience-fødevarer på en typisk dag.

Og flere og flere forbrugere køber færdigretter. I 2015 var det 74 pct. af de danske husstande, der havde købt færdigretter på et år, i dag er det tal steget til hele 87 pct. Der er altså sket et markant skred i forbrugernes adfærd i forhold til convenience.

Har vi så nået det fulde potentiale i salget af færdigretter? Nej, ikke efter min mening. Der er sket meget i kategorien men der er stadig potentiale for forbedringer.

Når man ser på de grunde, forbrugerne har til at vælge færdigretter, topper 'hurtigt og nemt at tilberede' naturligt nok listen af valgkriterier.

At maden skal smage godt er også en forventelig årsag til at spise færdigretter, og dernæst er det vigtigt, at færdigretter er gode som en nødløsning. Min vurdering er dog, at færdigretter kan mere end blot udgøre en nødløsning. For vores analyser viser, at der stadig er et forbedringspotentiale i færdigretterne, hvis de i højere grad kan målrettes forbrugernes ønsker og behov.

F.eks. er det kun godt hver femte forbruger, der mener, at færdigretter giver ny inspiration til spændende retter, og mere end 40 pct. er overvejende uenige i, at færdigretter er et godt alternativ til hjemmelavet mad.

Tæt ved 40 pct. af forbrugerne er overvejende enige i, at færdigretter er af lav kvalitet og usunde. Hvis færdigretter kunne løfte sig ind i forbrugerens bevidsthed som et fint og ok alternativ, når der skal aftensmad på bordet - frem for en usund og dårlig nødløsning, er der efter min mening store gevinster at hente.

F.eks. har Landbrug & Fødevarers analyse af arketypen idealisterne, som er en særlig kræsen men købestærk forbrugergruppe, vist, at deres køb af færdigretter langt overstiger gennemsnitsdanskerens.

Idealisterne køber for 90 kr. færdigretter per gang, mens gennemsnitsdanskeren køber for 58 kr. per gang. Det peger dermed på, at idealisterne køber dyrere færdigretter end gennemsnittet. Samtidig er idealisterne en toneangivende gruppe indenfor fødevarer, da en højere andel af idealisterne end befolkningen som helhed er trendsættere.

Det er dermed en forbrugergruppe, der kan udgøre et stort potentiale for øget værdi, hvis man tilbyder færdigretter, der rammer disse kvalitetsbevidste forbrugere.