Når man inden længe skal lave første ”outlook” for 2017, efter at have afsluttet årets første måned, er der givetvis en række faktorer, man sidder og overvejer.

Hvad bliver mon konsekvensen af de netop afsluttede årsforhandlinger?

Forhåbentlig nogle aftaler, som stadig er fulde af håb og muligheder, men hvor langt kan man mon drive det – er potentialet mon lige så stort, som salgsafdelingen estimerer?

For andre er det måske ikke et vækstscenarie, men i højere grad et spørgsmål om at minimere tabet, men er tabet mon lige så stort, som salgsafdelingen estimerer?

Uanset hvad, så gælder det, at såfremt man skal have justeret på forretningsplanerne, så haster det. For selv om vi er i en fast moving consumer goodsbusiness, så ændrer markedet sig ganske langsomt, og leadtimes for diverse tiltag er forholdsvis lange.

Så skal man gøre noget, der virkelig har indflydelse på dette års resultat, så haster det.

Tilbudsaviserne for de kommende måneder er mere eller mindre lagt fast, så vi er allerede fremme ved sommerferien, inden vi kan gøre noget.

Indmeldelsesvinduerne passerer hastigt forbi, og før man får set sig om, er der ikke flere ”vinduer” for ens kategori i år.

Den virkelighed får en til at tænke; har vi den rigtige forretningsmodel?

Hvorfor bliver leadtimes længere og længere samtidig med, at vores forretning bliver mere og mere digital?

Måske skulle vi udfordre os selv og hinanden – kan vi udnytte digitaliseringen til reduktion af leadtimes?

Kunne vi afkorte tiden, fra en innovation bliver født, til den når forbrugeren?

Prisreguleringer: I forbindelse med et revideret outlook for året er det naturligvis også nødvendigt at vurdere prisudviklingen og forventningerne hertil. De fleste har formentlig gennem de seneste år oplevet en ophobning af prisstigninger, som man ikke har været i stand til at eksekvere.

Mange har kompenseret for råvareprisstigninger gennem evigt tilbagevendende effektivi-seringer. Igen i år er der for manges vedkommende udsigt til råvareprisstigninger, og allerede fra årets start begynder overvejelserne om, hvordan disse kan eksekveres.

Set fra et forbrugerperspektiv og ud fra markedet generelt kunne en mere dynamisk prisreguleringsmodel måske være at foretrække. Også her kunne den øgede digitalisering tages i anvendelse, så prisudviklingen blev mere dynamisk.

Opdateret vareinfo

Nye begreber indenfor GS1 er lanceret og skal implementeres i 2017. Trade Exact, varestamdata, skal kontrolleres, så vi får opdateret datakvalitet i GS1 Trade Sync-databasen.

Samtidig implementeres Trade Image, som sikrer, at vi ved samme lejlighed får opdateret produktfotos til alle medieplatforme. Nogle trækker måske på skuldrene og tænker DADAS, men nu skulle det være sikkert og vidst.

Jeg tør godt garantere – denne gang er det anderledes. Der fuld commitment til at bruge GS1 Trady Syncdata og Image.

Så når vi kommer over på den anden side af den implementeringsbyrde, der naturligvis er ganske krævende, så har vi en datapool, der lever op til visionen om ”One Point of Entry”. Det betyder, at data stilles til rådighed og anvendes af alle i værdikæden, både Detail og Foodservice, både indenlands og udenlands. Som I nok allerede har hørt, så hjælper GS1 udviklingen i gang gennem den største enkeltinvestering, GS1 til dato har gjort. En investering til gavn for hele branchen.

Så når man reflekterer lidt over dagligvaremarkedet 2017, så bliver det helt sikkert et marked som er fyldt med udfordringer og muligheder. Lad os håbe, det også bliver året, hvor vi får gjort op med nogle af de barrierer, der forhindre vækst i dagligvaremarkedet.