I sidste uge mødtes toppen af landets største dagligvarekoncern, Salling Group, med sine største leverandører af fødevarer. Vi var der ikke selv, men i de halvofficielle referater, der er kommet ud fra mødet, er der ikke umiddelbart de helt store overraskelser.

Salling Group udpeger nogenlunde de samme vækstområder som mange andre - sundhed, økologi, dyrevelfærd, convenience - og CSR, ansvarlighed. Højt på dagsordenen er også den nyere tilføjelse med, at leverandører, der tilslutter sig Salling Groups aktuelle madspilds-dagsorden, står sig ekstra godt i samhandelen.

Det skal nok kunne motivere nogle flere til at gå i gang med en indsats på det felt. Det er jo alt andet lige kun prisværdigt og meningsfuldt at bidrage til at opfylde et af FNs verdensmål - nummer 12 - med en halvering af madspildet - og på lang sigt er der uden tvivl også en god økonomi i at få minimeret spild af alle former for ressourcer.

Men på kort sigt er det formentlig mest sikkert, at der ligger et stort arbejde i at nå dertil, når først de lavest hængende frugter er plukket. For samtidig lever de gamle og altdominerende krav: Der er et nedadgående pres på priserne, der dårligt matcher kravet om at skabe vækst i de enkelte virksomheder - i såvel detail- som i leverandørleddet. Hvordan gør man så lige det i en verden under grundig ombygning?

Dagligvarehandelen har tabt terræn herhjemme i et delvist forgæves forsøg på at følge med i det tempo, som forbrugerne har ændret adfærd. Innovation er et lige så selvfølgeligt som svært svar på et spørgsmål, der næsten ikke kan stilles uden et vist tilløb til desperation: Hvordan skaber vi vækst i en branche, der stort et ikke har oplevet fremgang i årevis?

I en kort kommentar på Linkedin til mødet med leverandørerne for nylig siger Salling Groups adm. direktør Per Bank: "Jeg ser frem til fortsat vækst, og vi skal sammen forsøge at få gjort noget ved den samlede markedsvækst, som i en del år har været skuffende for detailhandlen".

Når man ser på de allernyeste tal fra Danmarks Statistik er det rent faktisk gået bedre for dagligvarehandelen i denne rekordsommer end længe. Alt tyder på, at flere har holdt ferie herhjemme, og at flere har spenderet lidt mere på mad og drikkevarer i sommerligt overmod.

I de varme måneder maj til og med juli er der blevet brugt næsten 2 pct. mere på fødevarer og andre dagligvarer i detailhandelen end i de samme - og vejrmæssigt mere triste - måneder i 2017.

Men sommeren varer ikke evigt - går jeg da ud fra - og salget af rosevin, Aperol og koldskål har nok toppet for i år. Og så bliver det spændende at se, om den nye væksttrend holder.

På leverandørsiden er man åbenbart endnu ikke helt overbevist om, at forhandlingsmodparten på detailsiden kun har til hensigt at arbejde for den fælles interesse - 'sammen at bage kagen større'. De fire leverandørorganisationer i de nordiske lande er i hvert fald alle sammen afsendere på et større arrangement i København om fair samhandel midt i september, hvor bl.a. den britiske Christine Tacon optræder. Hun er en slags ombudsmand, der skal sikre, at landets detailgiganter ikke vilkårligt kan tryne deres leverandører i en ulige samhandel, og har gennem årene været efter Tesco, Sainsbury's, Asda & Co.

De danske leverandører kunne godt tænke sig sådan en. De kunne også godt tænke sig at blive mere innovative, end flertallet af dem er i dag. Men er der reelt rum i en presset drift til at skabe den innovation, der rykker? Der er i hvert fald ikke noget alternativ.