I lang, lang tid blev der i branchen rystet på hovedet over, at seks discountkæder kunne blive ved med at etablere nye butikker på hvert et gadehjørne.

Det siges, at i mindst én dansk by kan man finde et gadekryds, hvor tre af de fire hjørner er besat af hver sin discountkæde. Måske er der endda flere?

I hele ni år ville ingen af de seks discountaktørers ejere for alvor give sig i det, der lignede en lige så blind som stålsat satsning på eget koncept.

Undervejs gav det en vis mening med en vækst i segmentet på den gode side af 8 pct. Den gang var der næsten vækst nok til alle. Men den er siden skrumpet betydeligt, og allerede før masselukningerne i Kiwi og Aldi nåede den i foråret et rent nul.

I slutningen af 2013 kom der for første gang buler i discountboblen, da Coop under en ny ledelse slog fuld bak for en af de heftigste ekspansionsperioder i Faktas historie.

Det blev anset for noget af et nederlag, som konkurrenterne kunne fryde sig over, da Coop som den første tog på turne med hatten i hånden og nogle og tyve Fakta-projekter under armen, som man gerne ville af med.

Men i år er boblen pludselig bristet på en måde, som få havde forudset. Ikke fordi det ikke er fuldt logisk, men fordi vi havde vænnet os til, at logikken var sat ud af drift på det felt.

Med Kiwis exit fra det danske marked og Aldis lukning af hver syvende butik er logikken vendt tilbage.

En discountepoke er slut - forstået på den måde, at discount ikke længere er et mirakelmiddel, som kan redde trængte dagligvarekoncerner. Det er svært at se for sig at flere skulle forsøge den manøvre her i landet. Nu skal der andre midler til.

Men der vil fortsat være omkring 1500 discountbutikker i fem kæder at tage af. Og en del af dem trives rigtigt godt, selv om segmentet som helhed er holdt op med at vokse. Discount vil også i de kommende år være en betydelig faktor af den simple grund, at de stærkeste discountkæder vokser videre - eller i det mindste holder positionen.

Økologiske varer hører til blandt dem, som enhver discountkæde med respekt for sig selv - for den sags skyld enhver dagligvarekæde - har valgt at satse på i de senere år.

Af gode grunde. Vækstprocenterne taler for sig selv i et marked, hvor meget ellers stagnerer.

Senest voksede den økologiske omsætning i detailhandelen med hele 14 pct. til 8,0 mia. kr. sidste år, og væksten ser ud til at fortsætte i takt med, at der stadig kommer flere og flere øko-varer ud på hylderne i supermarkeder, discountbutikker og andre butiksformater.

Man kan vælge som Coop Danmark aktivt at være med til at skubbe på ved at opstille målsætninger for det økologiske forbrug, støtte omlægning mv. Eller man kan vælge en mere pragmatisk tilgang, hvor man ”bare” giver forbrugerne det, de vil have. I praksis risikerer man dog at støde på nogle barrierer, som er uvante i det gamle landbrugsland Danmark:

Underforsyning. Der er f.eks. ikke nødvendigvis danskproduceret økologisk frugt og grønt nok til at følge efterspørgslen. Det har også knebet med kødet. Og flere andre produkter.

Så når en storstilet kampagne fra september har som mål at lægge yderligere 50 pct. til forbruget, kan der være al mulig grund for kæderne til at spille en aktiv rolle nu for at sikre, at øko-varerne vil være der i tilstrækkelige mængder.