Vi laver mindre og mindre mad i de danske hjem. I 2018 var 48 pct. af danskernes aftensmad hjemmelavet fra bunden, mod 55 pct. i 2015.

Det er et temmelig drastisk fald, som tilmed er sket, samtidig med at vi også er blevet flere, der nu bruger under 15 minutter på at bikse et aftensmåltid sammen.

Det er derfor ikke så underligt, at rugbrød stadig hitter som vores favorit på middagsbordet, og at vi i stigende grad bruger færdige produkter, der kan gøre madlavningen lettere.

Men når tendensen er, at aftensmåltidet nærmest ikke kan være nemt nok – eller hurtigt nok – at fremtrylle, risikerer vi at miste både vores evner og interesse for at lave mad fra bunden.

En tendens branchen bør tage alvorligt

Det vil først og fremmest gøre vores madkultur fattigere, hvis vi ikke længere selv kan finde ud af at lave mad.

Men det har bestemt også alvorlige konsekvenser for den enkelte forbruger og dermed også for detailbranchen.

For det første vil forbrugerne med al sandsynlighed være mindre villige til at betale for kvalitet, hvis de mangler grundlæggende råvarekendskab.

Bæredygtige varer, som er produceret under ordentlige forhold og med respekt for klima og miljø, bliver næppe det, der fylder mest i kurven, hvis forbrugerne ikke længere ved, hvad de skal bruge et hvidkålshoved til.

Og hvem har, når alt kommer til alt, lyst til at spise kunderne af med produkter, de ikke selv kan stå inde for?

For det andet er det ikke primært detailbranchen, der tjener på forbrugernes manglende lyst til selv at lave mad.

Som Dansk Handelsblad for nylig kunne oplyse, halter dagligvarekæderne gevaldigt efter restaurationsbranchen.

Mens restaurationsbranchen på to år har hævet omsætningen med ca. 4 mia. kr. til 45. mia. kr., er dagligvarekædernes salg af convenience ”kun” steget fra 341 mio. kr. til 1,71 mia. kr., viser tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og analysevirksomheden Nielsen.

Tilbage til kødgryderne?

Er løsningen så, at vi bare skal tilbage til kødgryderne og forbyde al take away og convenience? Selvfølgelig ikke.

Men vi skal værne om og prioritere det hjemmelavede måltid, hvis vi også i fremtiden vil have fornuftige forbrugere.

Hvordan vi giver danskerne mere lyst til at gå i køkkenet, samtidig med at vi anerkender behovet for nemme løsninger i en travl hverdag, er ikke nemt at finde svar på.

Én ting er dog sikker: Der er brug for handling fra alle aktører i fødevarebranchen.

Derfor har vi i Madkulturen nedsat en tænketank, Madtanken, og bedt en række kloge hoveder fra forskellige dele af branchen om at diskutere, hvad vi konkret kan gøre.

En håndfuld af Madtankens medlemmer repræsenterer størstedelen af den danske detailhandel, hvis betydning er svær at undervurdere.

Et af de bud, der er blevet diskuteret, er at dagligvarehandlen i højere grad kan tænke i løsninger, hvor man ”dekomponerer” nogle af de allermest populære færdigretter.

Hjemmesamlede færdigretter

Tag eksempelvis den klassiske, indiske ret, Tikka Masala.

Uden den convenience-bølge, der er skyllet ind over os, var vi næppe blevet introduceret til så mange eksotiske køkkener.

Og Tikka Masala har fundet vej til rigtig mange danske hjem, og i de fleste supermarkeder kan du både få den fersk, på frost og af mange forskellige mærker.

Men jeg vil vove den påstand, at der er mange af os, som hverken ved, hvad sådan en ret består af, eller hvordan man laver den.

Hvad hvis nu man tænkte i at lære flere forbrugere at lave de mest populære færdigretter selv, og på den måde gå fra hjemmesamlet til mere hjemmelavet?

Eksempelvis gennem et Tikka Masala-kit, hvor alle ingredienser er samlet i en opdelt pakke sammen med en opskrift.

På den måde kan forbrugerne både se, mærke, dufte til og røre ved ingredienserne, inden de bliver sovset ind og hældt ud over risene.

Eksemplet her er bare et af mange.

Og én ting er helt sikkert. Vi skal tænke i konkrete handlinger, der kan vende udviklingen og få mere madglæde og selvtillid ind i de danske køkkener.

For det hjemmelavede måltid redder ikke sig selv.