Alle taler om det kommende folketingsvalg. Få spekulerer på konsekvenserne af valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. Men for dansk dagligvarehandel – fra jord til bord – er det måske EU-valget, der er det vigtigste.

For hvad kommer brexit til at betyde for den danske landbrugseksport – og dermed prisdannelsen på markedet – og for vareimport fra eller via Storbritannien, som tidligere har været EU-reguleret?

Hvordan bliver den fremtidige udvikling af Det indre marked uden Storbritannien?

Kommer det til at ændre EU’s konkurrencelovgivning, EU-fastlagte fødevareregler, affaldsdirektivet, betalingsformidling, persondatareglerne osv. osv. osv.

Også risikoen for yderligere liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser og håbet om pant på tyske øldåser afhænger de politiske muligheder i Bruxelles.

Derfor er og bliver det aldeles afgørende for købmændene, detailhandlen i øvrigt, ja hele dansk erhvervsliv og dermed beskæftigelse og velfærd i Danmark, hvem Danmark sender til Europa-Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg de kommende fem år – som det f.eks. har haft afgørende betydning for realkreditten, rederierne og energipolitikken, at tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen tog 10 år i Europa-Parlamentet.

Indflydelsen på den europæiske scene afhænger – desværre kan man sige – ikke bare af holdningers bonitet, evnen til at argumentere for et partis synspunkter eller viljen til at slås for nationale interesser.

Indflydelsen i Europa-Parlamentet står og falder som oftest med, om du som parlamentariker får vigtige ordførerskaber og udvalgsposter.

Og ikke mindst: Om du kan forlige flertallet i Europa-Parlamentet bestående af socialdemokrater og kristendemokrater (EPP-gruppen med de danske konservative som medlem) om de politiske udspil og stillingtagen til EU-Kommissionens forslag.

Hvad der naturligvis også giver de danske medlemmer af de to grupper en større bane at spille på – og specielt, hvis de samtidig formår at samarbejde for at fremme danske interesser, hvad ofte har været tilfældet for f.eks. Bendt Bendtsen og Socialdemokratiets Christel Schaldemose.

Derfor er valget til Europa-Parlamentet den 26. maj ikke ligegyldigt set i forhold til folketingsvalget. Slet ikke! Tværtimod!

Ved folketingsvalget kan vi som vælgere være overbeviste tilhængere af en bestemt kandidat eller et parti, stemme taktisk eller “signalere” en politisk retning.

Ved EU-valget handler det om at stemme på en kandidat og et parti, som man både har sympati for, men som også kan sikre Danmark maksimal indflydelse i Bruxelles og Strasbourg - direkte eller via sin gruppe i parlamentet.

Nok så markante løsgængere eller medlemmer af yderliggående parlamentsgrupper opnår kun sjældent gennemslagskraft - og bliver forhåbentlig heller ikke tungen på den europæiske vægtskål.

For Danmarks skyld bør vi derfor flest muligt gå til stemmeurnerne den 26. maj og sikre Danmark den stærkest mulige repræsentation i de toneangivende grupper i Europa-Parlamentet.