Vi må nok se det i øjnene: I store træk er dagligvarehandelens storhedstid som en branche af særlig samfundsmæssig betydning forbi for denne gang.

Selvfølgelig er branchen fortsat helt uundværlig. Og selvfølgelig har mange i branchen udrettet meget på kort tid under coronakrisen - og udvist samfundssind over forventning.

Men politikernes og befolkningens opmærksomhed er dalende, og en privilegeret rolle som næsten ene-leverandør af mad til danskerne er nået til vejs ende. Kampen om danskernes måltider er igen givet fri. Næsten.

Med genåbningen af cafeer og restauranter fra 18. maj er nogle af branchens værste konkurrenter tilbage. Næppe i topform fra dag ét, men formentlig stærke nok til at tage en solid bid af den store, fælles omsætningskage - ”share of stomach” - tilbage. Omfanget afhænger af, hvor klar danskerne er til at gå ud for at spendere af de midler, de ikke har brugt det sidste par måneder.

Nu mangler der næsten kun en genåbning af grænsen til nabolandene, før alle kendte elementer i konkurrencebilledet er på plads igen. Med det massive pres, der ligger på regeringen, kan det komme allerede i næste genåbningsrunde. Forhandlingerne gik i gang kort tid efter dette blads deadline 20. maj.

For dagligvarehandelen har en grænseåbning to sider: På plussiden lægger tyske, norske og andre landes turister mange penge hver eneste sæson i ferie-Danmark. På minussiden koster grænsehandlen i Tyskland omsætning og arbejdspladser herhjemme. Det faktum har der været massivt fokus på de seneste uger, hvor den lukkede grænse ikke helt overraskende har vist sig at løfte omsætningen betydeligt på klassiske grænsehandelsvarer i landets butikker - selv mange kilometer væk fra Kruså.

Der findes ganske vist døre, som man kun kan passere den ene vej - men sådan spiller klaveret nok ikke ved grænsen, selv om nogle nok kunne ønske sig muligheden for at lukke tyske turister ind, uden at danskere kører den modsatte vej for at grænsehandle.

Spøg til side: Spørgsmålet om forskellene i moms og afgifter mellem de to lande trænger sig på igen. Og det gælder i endnu højere grad for den dåsepant, som danskerne stadig ikke skal betale lige syd for grænsen.

På mange måder er der mere normalisering på vej i samfundet.

Corona-paraderne er på vej ned i takt med, at den værste frygt for pandemien heldigvis har vist sig at være ubegrundet. Men der er så meget desto mere grund til ikke at slække på hygiejne-rutinerne, før faren er drevet over. Helt.

Om godt en uge er det pinse, og jeg både håber og tror, at normaliseringen er nået så langt, at vi slipper for et nyt branche-drama om lukkeloven i den forbindelse - som det, vi så i påsken, hvor Saling Group endte med at være den eneste aktør, der ikke anbefalede at handle lokalt i to ekstraordinære åbningsdage.

Lokal handel har klaret sig rigtigt godt under coronakrisen, og det skal blive spændende at se, om den tendens også overlever krisen. Spørger man dem, der står bag de lokale butikker, er de ikke i tvivl om, at det er kommet for at blive.