Danmark må handle på ny tysk moms

12. jun 2020 -
This describes the image
FødevareDanmark finanslov regering folketing Leif W Laustsen Foto: FødevareDanmark
Skrevet af: Redaktionen

Der er næppe tvivl om, at lukningen af grænsehandelen under corona-krisen har været med til at redde det danske næringsliv nogenlunde helskindet igennem krisen.

Nu, da grænserne og grænsehandelen åbner igen, bliver det imidlertid med en kraft, der er endnu større end før krisen, så det butiksliv, der blev reddet af grænselukningerne, da corona rasede, kan meget vel gå tabt nu.

Det nye er nemlig, at Tyskland fra den 1. juli sænker momsen. For fødevarer kommer den tyske moms nu og året ud helt ned på fem pct., mens den i Danmark fortsat er 25. For andre varer falder den fra 19 til 16 pct. – og for restaurantbesøg falder den fra 19 til 7 pct. Nu skal der hurtig handling fra politikerne til.

Danmark bliver simpelt hen nødt til at komme med en modreaktion på dette her. Det kan udkonkurrere ikke blot det sønderjyske, men meget store dele af det danske handelsliv, og det bør ansvarlige politikere ikke bare sidde overhørig – også fordi en stor del af hjælpepakkerne jo vil være spildt, hvis danske virksomheder efterfølgende bukker under i en helt skæv konkurrence med den tyske moms.

De økonomiske ”vismænd” har for nylig frarådet at sænke momsen i forbindelse med corona. Men nu er der en ny situation. Når handelen siver ud af landet, siver pengene også ud af statskassen.

Den får jo ikke momsindtægter fra grænsehandelen, så også ud fra et nationaløkonomisk synspunkt giver det god mening at holde så meget som muligt af handelen herhjemme.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?