Blockbuster. Kodak. Nokia. Postnord.

Det er ikke så svært at lave lange lister over faldne giganter, der ikke i tide har forstået at flytte sig i takt med, at ny teknologi har undermineret deres gamle forretningsmodeller. Det er heller ikke svært at finde spådomme, der afliver snart den ene branche, snart den anden, når nye teknologier med et nogle gange svimlende stort potentiale dukker op.

Mange års betydelig vækst i onlinehandelen har gjort de fysiske butikker - som de nu også bliver kaldt - til en truet race. I hvert fald på papiret. For dagligvarebutikkernes ved-kommende har truslen dog ikke lige frem virket overhængende, når det tog mange, mange år, før online-omsætningen rundede den første mia. kr.

Det er som bekendt stadig en uanselig brøkdel af salget i de traditionelle butikker.

Nu er ny teknologi historisk set blevet mødt fra to vidt forskellige udgangspunkter. Den ene tilgang har traditionelt været, at nyskabelsen ikke får nogen praktisk betydning. Den anden, at den kommer til at vælte alt bestående.

Sandheden skal som regel nok søges et sted mellem de to yderpoler. I mange år kom hesten og bilen for eksempel til at eksistere ved siden af hinanden som transportører - og i andre dele af verden er hesten ikke helt udfaset endnu.

Men onlinehandelen ser slet ikke ud til at være den vigtigste årsag til det skred i daglig-varemarkedet, vi oplever for tiden. For vi ser nogle bevægelser, der ikke har været der før. Tidligere var butiksdød stort set forbeholdt mindre butikker, hvis placeringer og størrelser tiden efterhånden løb fra, og hvis ejere ikke havde ressourcer nok til at gøre noget ved det.

I år sker der noget nyt, når en hel discountkæde, Kiwi, bliver lukket, og en anden, Aldi, lukker hele 32 butikker. Her er der tale om ejere med ressourcerne på plads, der beslutter, at nu vil de ikke længere sende gode penge efter dårlige.

Man kan tale om, at en klassisk markedsmekanisme er trådt i kraft: Efterspørgselen har ikke kunnet matche et overudbud af butikker - og den ubalance kan ikke vare ved.

Tilbage til onlinehandelen: Ifølge Coops årsrapport for 2016 var online den eneste Coop- ”kæde” med vækst sidste år - men med 1,1 pct. af Coops samlede omsætning er online stadig ikke en stor trussel mod butikkerne. Den bliver ikke dødsårsagen, hvis små brugs-foreninger får svært ved at overleve.

Jeg vil vove den påstand, at butikken kan noget, som onlinehandel reelt aldrig kommer til at kunne konkurrere på. Den har en social funktion, især i de små samfund - men ikke udelukkende. I butikken møder man mennesker, der vil en noget. Den er et mødested. Et scorested. Et sted at opsøge nyt - og et sted at lade sig friste.

En af butikkens bedste venner, detailhandelseksperternes nestor Bruno Christensen, gør sig i dette blad til talsmand for et scenarie, der går ud på, at udviklingen i e-handelen lige frem kan gå i stå - til fordel for fysiske butikker, der gør sig stadig mere attraktive.

Så skal e-handlens vækstkurve godt nok også knække markant.

Men tiltroen til butikker af gode, gammeldags mursten er også intakt i andre kredse, der lever af det.

I denne uges Dansk Handelsblad fortæller en relativt ukendt, men ambitiøs international ejendomsinvestor, SG Nordic, om planer om at øge sit ejerskab i dansk detail med 30 supermarkeder og op mod seks shoppingcentre til 60-70 supermarkeder og 10-12 centre. Troen på, at det vil give et solidt afkast i mange år fremover, er måske en af de allerbedste målestokke for den fysiske butiks langtidsholdbarhed.