De færreste har nok lyst til at vaske tøj med kemikalier, slukke tørsten i e-numre eller tage et karbad med hormonforstyrrende sæbeskum.

Og vi ønsker jo heller ikke at ignorere en stakkels hjemløs eller endnu en landsindsamling endsige have den chilenske lokalbefolkning på samvittigheden, når vi sætter tænderne i en avokado.

Men når vi så også skal forholde os til Stop madspild, ”Meat Free Monday” og diverse mærkningsordninger, bare for at nævne flere af de emner, der dagligt er på agendaen – er vi så ved at drukne i CSR og velgørenhed? Er vi som forbrugere blevet bedre og mere betænksomme mennesker? Er virksomhederne holdt op med at fokusere på traditionel bundline til fordel for drømme om mere miljø, klima og socialt ansvar? Gør de det bare for at være hippe, eller giver det faktisk også noget på bundlinjen?

Godt nok er sultne børn i Afrika, isbjørnen uden is og børn med allergi formodentligt pænt ligeglade med vores intentioner og motiver. Bare de får noget at spise, kan jage føde og ikke skal kradse sig på armene dagen lang.

Men det er interessant, hvorfor CSR-bølgen, til gavn for mange værdifulde sager, skyller ind over os netop nu?

Det er som om, at CSR ikke længere bare er et til- eller fravalg – som når man står foran pantmaskinen og kan vælge at få 22 kr. i hånden eller donere dem til en god sag.

Det er nærmest blevet mainstream at være politisk forbruger. På trods af en tendens til at krybe sammen når verden er ond, formår vi alligevel at give lidt tilbage. At integrere CSR-værdier i privaten og i virksomhederne. CSR er bare ikke til at komme udenom. Flere og flere synes, at klodens knappe ressourcer, miljø- og klimaproblematikker og fattigdom har brug for en håndsrækning.

Et aktuelt eksempel er, at forbrugerne i stigende grad køber varer med mærkningsordninger såsom Svanen og Ø-mærket. Så ved vi nemlig som forbruger, at produkterne er sunde for os selv og vores omverden.

Dette ses også i udbud/efterspørgslen, hvor f.eks. antallet af svanemærkede produkter inden for de senere par år er steget med 50 pct. Tilmed foretrækker et stigende antal forbrugere kun at handle i butikker med flere forskellige mærkningsordninger.

Vi kan som forbrugere godt lide at have noget at vælge i mellem, men omvendt vil vi heller ikke bruge for meget tid på at sætte os ind i lange og snørklede varedeklarationer for at træffe det rigtige valg.

Derfor er mærkningsordningerne super gode pejlemærker. Det gør det ”sunde valg” nemt at træffe, det skaber tillid til butikkerne – at de har gode, sunde varer på hylderne, og det driver salg (kilde: http://csr.dk/mærkningsordninger- melder-om-vækst-overhele- linien).

At virksomhederne dermed kan få en forretning og forbedre bundlinen, med både hjertevarme og kolde kontanter, er nok afgørende for udsigterne for CSR.

For det er ofte for svært at bevise den direkte effekt af et godt omdømme, tiltrækning af de dygtigste medarbejdere, større offentlig tillid, bedre interessent-relationer mv.

Men prisen for ikke at tage stilling og forholde sig, ved vi alle, kan være uoverkommelig dyr!