Det er i den grad fortiden, der er med til at betale for fremtiden, når Coop Danmark har valgt at sælge sit største enkeltaktiv indenfor ejendomme, Sønderhøj i Viby ved Aarhus med bl.a. centerområdet Mega Syd og Arla Foods' hovedkontor.

Det har i lang tid vakt hovedbrud i Coop, hvordan man skal få finansieret en lige så gennemgribende som tiltrængt fornyelse af IT-systemerne.

Beløb på op til to mia. kr. har været nævnt som prisen for en IT-opgradering til nutiden. Og det er et beløb i en tilsvarende størrelsesorden, som kan komme i kassen, når Sønderhøj skifter ejer.

Den trængte kooperative koncern har ejet arealer i området lige siden 1904. Nu er der til sammen 114.000 kvm. under tag.

Noget er helt nyt, mens andre dele stammer fra de forskellige FDB-fabrikker, der lå på arealet i mange år.

Da de mange år senere var nedlagt, blev der bygget et gigantisk OBS!-varehus på små 10.000 kvm., som fik lov til at stå og trække underskud i en del år.

Faktisk ville OBS! kunne have fejret 20 års fødselsdag netop her i marts, hvis ikke det lige var fordi, at varehuset - nu som Kvickly - blev barberet ned til mindre end halv størrelse først i 2010'erne, hvor udbygningen af Mega Syd som et centerområde tog fart.

Internt har det store ejendomfrasalg vakt kritik for, at det er et udsalg af "arvesølvet".

Man kunne også sagtens argumentere for, at en så relativt stor beslutning skulle afvente, at formandsvalget i Coop var afgjort om en måned. Det er da i hvert fald logik for perlehøns, at når Sønderhøj først er solgt, kan området ikke sælges én gang til.

Reserverne bliver mindre. Og afstanden op til rivalen Dansk Supermarked større, når man måler det i de mursten, der i hvert fald historisk set har gavnet Dansk Supermarkeds indtjening.

Ved udgangen af 2016 ejede Dansk Supermarked ejendomme og grunde for 16 mia. kr. Coop Amba, som er det overliggende selskab i Coop-familien, for 4,8 mia. kr. Det beløb falder ved et frasalg af Sønderhøj.

Omvendt opererer Coop Amba med en temmelig stor grad af belåning. En soliditetsgrad på knap 18 pct. giver næppe de bedste betingelser, hvis man har brug for at låne mere.

Og det var alternativet, når Coop skal investere stort i ny IT. Derfor var valget om at sælge fra måske mere eller mindre givet.

Der er noget meget symbolsk over den måde, som det gamle skal finansiere noget nyt.

Provenuet skal ifølge Coop også bruges til butiksmoderniseringer og nedbringelse af gælden.

Det tyder på, at Coop har fået mindst ét rigtigt godt bud.

Der er imidlertid næppe tvivl om, at Sønderhøj-frasalget kan komme til at spille en rolle i et formandsvalg, hvor der bliver gået både til stålet - og langt over grænserne.

Hidtil er det mest den siddende formand Lasse Bolander, der har måttet stå for skud, men også de selvstændige brugsforeningers kandidat Lars Fournais har nu fået stød ind under bæltestedet. Det kan du læse om inde i bladet.

Vi har absolut ikke viden om alt, hvad der foregår bag kulisserne, men nok til at kunne konstatere, at dele af debatten er absolut uskøn.

Uanset formålene skylder alle, der er engageret i valgkampen, at behandle hinanden ordentligt - om ikke andet så for at undgå at forplumre vandene alt for meget for de 124 medlemmer af Coops landsråd, der vælger formanden.

Og måske i endnu højere grad af respekt for den tredjedel af danskerne, som er medlemmer i Coop.