Årstallet er spritnyt, 2019. Men emnet for denne leder - årets første - er en eviggyldig klassiker: Penge.

Her ved indgangen til det nye år er der nemlig et vist røre omkring to centrale temaer for dagligvarehandelen. Begge handler om betalinger. Kundens betaling ved kassen - og kædernes betalinger til deres leverandører.

Vi kan begynde lidt lavpraktisk.

Lige før årsskiftet har jeg taget et nyt plastik-betalingskort i brug fra en af landets store banker. Lad os bare sige, at den ikke længere er så velrenommeret, som den var for nogle år siden. Som i slet ikke.

Mit nye kort virker imidlertid glimrende. Det er sådan et standardkort med Dankort og Visa integreret i en og samme chip. En snedig dobbelt-whopper, som har gjort betalingslivet lettere for mange danskere.

Men en anden af landets store banker, Jyske Bank, har åbnet 2019 med at skille de to kort ad. Angiveligt til gavn for kunderne, så de kan vælge "frit", hvilket kort de vil bruge. Jeg ved ikke, hvem der drømmer om at få flere kort - eller apps.

Tværtimod. Det vil være optimalt for mig som forbruger, hvis nogen kan forsyne mig med én løsning, der bare fungerer altid - og per automatik vælger det mest fordelagtige "kort" for mig i situationen. Dan-kombi-kortet kan en del af det.

Jyske Bank afviser ganske vist, at hensynet til bankens egen indtjening driver separations-manøvre, men den udlægning har banken haft ualmindeligt svært ved at sælge til nogen med forstand på bankdrift og økonomi i almindelighed.

Dankortet har i mange år fungeret som en reguleret fælles national betalingsløsning med en enorm udbredelse, som det store flertal i detailhandelen har værnet om. Det er billigere for butikkerne, når det altid er Dankort-delen af kortet, som bliver brugt ved betalinger i Danmark. Organisationer som Dansk Erhverv og DSK er derfor blandt kortets fremmeste forkæmpere - hånd i hånd med Forbrugerrådet Tænk.

Men den konkrete udformning af reguleringen har fra tid til anden været genstand for armlægninger mellem de forskellige involverede parter - ikke mindst om, hvordan regningen skal fordeles.

Og her i 2019 skal aftalen om kortet fornys, samtidig med, at feltet af betalingsløsninger er vokset kolossalt, med mange tunge internationale spillere på banen.

Dankortet er under pres, men har stadig mange venner - og nyder ikke mindst en generel velvilje i en befolkning, der for manges vedkommende altid har brugt det. Der skal bedre argumenter til end Jyske Banks for at ændre markant på den situation.

Mere om penge: Kort før jul landede EU et nyt direktiv for en fair samhandel mellem de store dagligvarekoncerner og deres mindre leverandører.

Vi kan ikke sige, at vi har et klart billede af de nye regler, der om to års tid bliver til dansk lovgivning. Men i denne uges DH Indsigt samler vi op på den foreløbige viden - og får tolket på perspektiverne.

Et centralt punkt i arbejdet med direktiv-pakken har været et opgør med de lange betalingsfrister, som en del store virksomheder praktiserer over for små samhandelspartnere. Og sen betaling har også fået politisk opmærksomhed herhjemme i det nye år. I et ret uanseligt debatindlæg i Børsen har Dansk Folkepartis nummer to, Peter Skaarup, skærpet tonen:

"I DF mener vi, at regeringen, med erhvervsminister Rasmus Jarlov i spidsen, må komme ud af starthullerne og tage en alvorssnak med synderne. Det er urimeligt, unfair og dårlig stil, at de store virksomheder kan slippe af sted med at undertrykke og tryne de små og mellemstore virksomheder, bare fordi de kan".

Lur mig, om ikke indlægget er et første led i lanceringen af et nyt tema til årets valgkamp. Har jeg ret, kommer vi til at høre mere af den slags.

I en dansk dagligvare-sammenhæng har der samlet sig mest opmærksomhed om, at markedsleder Salling Group øgede sine betalingstider for nogle år siden. I løbet af fire år har det mere end fordoblet koncernens gæld til leverandørerne til 11 mia. kr. ved udgangen af 2017. Den kan være endnu højere i dag.

Men ifølge Salling Group får mange leverandører faktisk hurtig betaling for varerne via et såkaldt supply chain financing-program. Og Salling er ikke alene om at bruge den model. Kan man som køber på den måde holde sig indenfor en betalingsfrist på 30 dage?

Indtil videre er der flere spørgsmål end svar. Vi arbejder på at nå frem til større klarhed i løbet af 2019.