Det var en meget mærkelig historie, der cirkulerede i mange medier i sidste uge.

Mærkelig på den måde, at man fik det indtryk, at enten var der noget, der ikke blev fortalt - eller også var der bare nogle ledere i en Føtex i Ebeltoft, som håndterede en personalesag på en ualmindeligt kluntet og rigid måde, da en 18-årig pige tidligere på måneden blev bortvist fra sit arbejde i varehuset.

Bortvisningen skete vist nok, efter at pigen havde spist af en kanelsnegl, der var gået i stykker. Ikke en af de helt store sager i min eller mange andres bøger.

Jeg vil ikke bilde mig ind, at jeg kan nå så langt ind i en forståelse af, hvad der egentlig skete, at jeg vil kloge mig på, hvad der er op og ned i selve sagen. Men det, der blev fortalt, pyntede bestemt ikke på giganten Salling Groups renommé - og de massive bestræbelser på at fremstå som fondsejet ansvarlig virksomhed med en blødere profil end under det gamle navn, Dansk Supermarked.

Salling Group havnede i defensiven med det samme med lidt skiftende forklaringer på, hvad sagen handlede om, og hvad der egentlig var sket. Havde pigen virkelig oven i hatten fået et forbud mod at komme i alle Sallings butikker resten af livet?

Selvfølgelig har en arbejdsgiver reelt ikke så synderligt mange muligheder for at forsvare sig i medierne i en personalesag. Men bundlinjen her er, at det ikke så godt ud udefra. Især fordi sagen kom til at rulle over nogle dage i flere medier. Dagbladet BT hev for eksempel nogle eksperter på banen, der samstemmende gav Føtex dårlige karakterer:

- Føtex står lige nu tilbage som en brutal arbejdsgiver. Folk stiller sig spørgsmålet: 'Hvorfor skal der reageres så voldsomt?', lød kommentaren fra brandingeksperten Henrik Byager i avisen.

På BTs web blev der arrangeret en afstemning, og det var kun 17 pct. af stemmerne, der mente, at Føtex i Ebeltoft gjorde ret i at fyre pigen, mens resten af de på det tidspunkt knap 80.000 deltager i afstemningen altså mente det stik modsatte.

Konkurrenten Coop har for to år siden været igennem en lignende tur i mediemøllen, da en 17-årig angiveligt blev fyret for at glemme at betale for en kop kaffe. Den kørte også i nogle dage, før den døde ud.

Er det klogeste, man kan gøre som arbejdsgiver i sådan en situation, at lægge sig fladt ned for at undgå, at skaden bliver endnu større? Ikke, hvis man mener at have en god sag.

Varehuschefen i Føtex i Ebeltoft balancerede sig da også meget forsigtigt igennem, da han efter nogle dages krise forsøgte at lappe på et belastet forhold til de lokale kunder på facebook, hvor han lukkede op for, at der muligvis var begået en fejl.

Først mandag i denne uge blev sagen lukket med en aftale mellem parterne og diverse bisiddere. 18-årige Mia Frandsen fik efter eget udsagn en undskyldning, og bortvisningen blev ændret til en fyring. Føtex skal nu "revidere egne regler og retningslinjer samt de instrukser, der gives til medarbejderne".

Kan man lære noget af "kanelsnegls-gate"? Måske to ting:

1) Man kan aldrig være sikker på at kunne holde grimme personalesager indenfor butikkens vægge. De unge - og måske ikke mindst deres mødre (og fædre) - er alle sammen på de sociale medier. Shitstormen kan blæse op, hurtigere end nogen skulle tro. Og arbejdsgiveren står i udgangspunktet i en lidt udsat position, fordi der er flere forskellige hensyn at tage, så der risikerer at gå alt for meget "uld i mund" i kommunikationen.

2) De sociale mediers indfl ydelse kan bremse lokale butiks-småpavers vilkårlige magtdemonstrationer. Der kan være sluppet mange urimeligheder igennem i årene før de sociale mediers gennembrud, som aldrig kom til ret mange menneskers kendskab.

"Governance by fear" - frygtbaseret ledelse - har aldrig været nogen udpræget succesfuld form, hvis man som virksomhed var interesseret i andet og mere end ren og skær lydighed.