Meny Frederikssund markedsfører sig på at være havnebyens førende fødevaremarked. Som kunde i den nordsjællandske butik kan man da også komme ud på en lang og sund gåtur, når man man bevæger sig omkring på det ca. 1300 kvadratmeter store salgsareal.

Dagligvarehandlen.dk's udsendte gik på eftersøgning – ledsaget af en hjælpsom ansat – og fandt købmand Louise Sommer Borrits i vinafdelingen, hvor hun var i gang med at sætte varer op.

For nylig var 'Ugens succes' anderledes fordybet i den teoretiske del af butikslivet. Hun afsluttede nemlig akademiuddannelsen i retail med en imponerende stribe 12-taller.

Købmanden og købmanden

Butikken i Frederikssund er altså i kompetente hænder, og Louise Sommer Borrits er så absolut på hjemmebane. Hun har siden 2023 delt butikkens købmands-position med sin far, Per Christiansen, som forinden har drevet butikken i mange år. Han begyndte på stedet som ung i 1979, da der stod Favør Supermarked over indgangen, og forretningen har en 50-årig historie.

Louise viser vej til den flotte kantine på første sal. På lageret og bagtrappen minder loftsbjælker og et relief i væggen om gamle dage, da en del af bygningen var apotek.

Ellers er året tydeligvis 2024, og 34-årige Louise har både føling med topmoderne ledelsesprincipper og snusfornuftige købmands-traditioner.

Men hvem sætter retningen for Meny Frederikssund: Er det den unge datter eller den 62-årige farmand? Louise leverer et klart svar.

Tryg rygdækning

- Min far har overladt styringen af den daglige drift til mig. Han tager sig mest af vores baggrunds-økonomi, som f.eks. bankforretninger. Og så kommer han med forslag og råd, som jeg kan tage stilling til, siger Louise. Hun har stor respekt for den butik, faren har bygget op.

- Han har arbejdet stort set hele sit liv, og jeg håber da, at han fortsætter flere år frem. Det er skønt, at jeg både har ham og min mor – som arbejder på kontoret – her i butikken. Det giver mig en tryghed midt i den usikre tilværelse som selvstændig. Jeg kan jo i princippet tabe en masse penge, siger Louise.
 
Det sidste konstaterer hun dog uden mærkbar ængstelse i stemmen, for hun har allerede masser af erfaring i detailbranchen.

Tvivl om retningen

Efter en handelskoleuddannelse fik hun bl.a. en tjans i en Bang & Olufsen-butik i lufthavnen, hvor hun blev ansat som salgsassistent. På nul tid greb hun muligheden og endte som butikschef. Hun var senere skandinavisk retail manager for Bodum, men firmaet ændrede strategi omkring åbning af butikker, og Louise måtte sige farvel til jobbet i 2018. 

- På det tidspunkt var min mand og jeg flyttet fra København til Frederikssund, og jeg anede ikke rigtig, hvad jeg ville. Jeg fik tilbudt stillinger, men jeg syntes ikke, det var det helt rigtige. En butikschef stoppede i min fars butik, og jeg blev tilbudt, at jeg kunne hjælpe til, indtil jeg fandt et passende job. Men jeg udpegede ligesom fejl ved alle de jobs, der var indenfor rækkevidde. Efter et års tid gik det op for mig, at jeg allerhelst ville arbejde i Meny Frederikssund, fortæller Louise. Hun endte dog i en fastlåst situation. 

- Min far spurgte mig ikke direkte, om jeg ville blive i butikken, og jeg ville ikke sige til ham, at det var det, jeg ønskede. Men heldigvis havde vi en mægler på kontoret: nemlig min mor. Hun rådede mig til at melde ud først, fortæller Louise og fortsætter:

Ung inspiration

- Senere kunne jeg godt se, at det var den rigtige fremgangsmåde, for det skulle jo være min egen beslutning. Så jeg sagde til min far, at jeg gerne ville blive i butikken, og det var han selvfølgelig meget glad for. Indtil da havde min stilling været noget uklar, for jeg var der jo mest for at 'hjælpe til'. Vi blev så enige om, at jeg var butikschef.

Købmandsdatteren dygtiggjorde sig ved Dagrofas uddannelse med akademifag, og hun blev gravid og gik på barsel. Midt i turbulensen fik hun også klaret sin eksamen. Da hun i januar 2021 genoptog arbejdet i Meny-butikken, begyndte hun på Dagrofas købmandsuddannelse.

- Det gav mig et rigtig godt netværk, og jeg kunne virkelig forholde mig til de andre kandidater og deres ambitioner. Indtil da havde jeg kun haft min far – og hans netværk – at spørge til råds. På købmandsuddannelsen mødte jeg jævnaldrende, og det gav frisk inspiration. Da jeg var færdig, spurgte HR-afdelingen, hvad min position egentlig var i butikken, og så måtte vi jo få styr på det. Jeg talte med min far, og vi blev så enige om, at jeg skulle være købmand sammen med ham. Det var helt naturligt, for jeg arbejdede mere og mere i butikken, og han arbejdede mindre og mindre. I forbindelse med forretningens 50 års-jubilæum, trådte jeg til som købmand i juni 2023, beretter Louise.

'Hvem ringer vi til?'

Hun er rigtig glad for, at faren stadig er aktiv i butikken. Han ved en masse om branchen, og hvis en lastbil bakker ind i en udsugning, er der straks svar på, hvem man skal ringe til. Datteren er heller aldrig i tvivl om farens loyalitet.

- Jeg tænker anderledes end min far, og vores ledelsesstil er ikke den samme. Men vi har grundlæggende samme værdier. Jeg er ikke i tvivl om, at han ind imellem tænker, at mine fantasifulde ideer er lidt kuk kuk. Men han er aldrig den, der sætter foden ned og siger nej. Han siger snarere: 'Har du tænkt over det to gange?'

- Der er en generationsforskel, hvor jeg lægger meget vægt på, at medarbejderne skal være glade og tilfredse. Min fars generation i branchen har mere fokus på, at man yder noget, når man er på arbejde. Min far er bestemt ikke uempatisk, men han er bare ikke opdraget med, at man viser følelser så meget. Jeg gør meget ud af at tale med medarbejderne, hvis der er problemer. Jeg roser dem, så snart der grund til det. Det er meget vigtigt at fastholde gode medarbejdere, og jeg tager et stort ansvar for at de udvikler sig i jobbet, siger Louise.  

Far og datter styrer Meny Frederikssund i godt parløb.

Talentpleje

Hun har flere dygtige elever i Frederikssund-butikken.

- Vi skal hele tiden finde nye talenter. Hvis unge i fritidsjob skal fristes til at blive i branchen, skal de omgives af engagerede mennesker. Det gælder også om at fortælle om de gode karrieremuligheder. Hvis man tager en akademiuddannelse i detail, kan den bruges til alt muligt.

- Jeg har altid vidst, at jeg skulle være i detail. Jeg gik på handelsskole, men jeg havde som ung noget modstand mod at blive købmand. Dybest set ville jeg gerne, men jeg var oprørsk. Min farfar var også købmand, så jeg tænkte, at jeg burde blive noget andet. I dag er jeg meget stolt af, at jeg nærmest har det i blodet.

Ikke en køns-sag

Du er en af relativt få kvindelige danske købmænd. Burde der være flere?

- Der er ikke så mange, især ikke i de store butikker. Køn er ikke en kvalifikation i sig selv, men jeg synes da, at vi skal have flere kvindelige købmænd. Kvinder har ofte kvalifikationer til at blive gode på posten. Hvis jeg ville have endnu et barn – og gå på barsel – kunne det absolut lade sig gøre. Dagrofa hjælper med at finde en løsning.

- Man kan sagtens både være god mor og en god købmand. Det handler om prioritering og planlægning og om, hvad man vil med sit liv. Vi er heldigvis to om at passe vores datter, og både min mand og jeg har forældre, som også gerne vil hjælpe, når der er brug for det.

Har du også tid til at holde fri fra ansvaret og lave noget helt andet?

- Bestemt. Jeg vælger jo faktisk i vid udstrækning, hvor meget jeg vil være i butikken. Nogle dage går jeg tidligt, andre dage sent. Jeg kan lide at løbe og at styrketræne. Jeg holder jævnligt fri på hverdage, og tager min datter med i Tivoli eller Zoologisk Have. 

Dedikerede eller ligeglade

Der snakkes om, at de unge i Generation Z kan være noget af en udfordring for arbejdsgivere. Oplever du det i praksis?

- Ja, helt vildt. Den nye generation kan være svær at lede, og de unge kræver meget af deres arbejdsplads. Men de er også utroligt dedikerede, hvis de kan lide at være i butikken. Hvis ikke, er de fuldkommen ligeglade med arbejdet. Det gavner bestemt med empatiske egenskaber og moderne ledelsesstil. Hvis jeg er en god chef for dem, så er de også fantastiske medarbejdere, siger Louise.

Hun har sammensat en stærk ledelsesgruppe, og Ugens succes skitserer følgende ambitioner:

Ja tak til skøre ideer

- Vi skal drive et veletableret og rentabelt supermarked, som indbyggerne i Frederikssund kan lide at besøge. Og alle ansatte i butikken skal helst synes, at det er sjovt at komme på arbejde. Det betyder virkelig meget, at vi er på bølgelængde. Vi skal også holde os ajour med, hvad der sker i tiden: Det har f.eks. vist sig meget vigtigt, at vi kom med på bølgen med 'ja tak'-tilbud. Hvis mine unge medarbejdere kommer med en idé, der kan lyde lidt fjollet, så prøver jeg den af. 

Det er en dræber med chefer, der siger nej?!

- Ja, det er det. Og det går jo som regel godt med nyskabelser. Min butikschef Nikolaj, som er meget vigtig for butikken, bestilte en palle isfjerner. Der tænkte jeg godt nok for mig selv: 'Hvad for noget?!' Jeg mente måske mere, at det hørte hjemme i Thansen. Men det gik jo godt. En af mine unge medarbejdere tog også selv initiativ til at lave en Sankt Hans-opstilling: bl.a. skumfiduser, der kan ristes over bål. Dén var godt nok også ny for mig. Men jeg sagde ja. Det er vigtigt, at de enkelte medarbejdere får lov til at tage ansvar. Det gør arbejdet sjovere, og det skærper engagementet, konkluderer Louise Sommer Borrits.