Tescos driftsresultat i markant hop

Udland 11. apr 2018 -
This describes the image
Foto: Tesco
Skrevet af: Søren Tougaard

Den britiske markedsleder leverede et stærkt regnskab for 2017/18.

Regnskabsåret bød på en stigning på 2,3 pct. i toplinjen til 51 mia. pund eksklusive moms og brændstofsalg eller ca. 435 mia. kr.

Tescos omsætning er steget i ni kvartaler i træk, når man sammenligner salget i Tescos butikker år for år, og skyldes ifølge Tesco især en stigende fremgang i salget af frisklavet mad.

På indtjeningssiden formåede Tesco at hæve driftsresultatet med hele 28,4 pct. til 1,64 mia. pund., svarende til 14 mia. kr., mens resultatet før skat landede på ca. 1,3 mia. pund mod blot 145 mio. pund i forrige årsregnskab.

"Det har været et nyt år med stærk fremgang med vækst i ni kvartaler i træk. Flere mennesker vælger at handle i Tesco og vores brand er stærkere som følge af, at kunderne genkender forbedringerne i både vores kvalitet og værdi", siger Tescos adm. direktør Dave Lewis i en kommentar til årsregnskabet.

 

Opdateret 10. nov 2020