Svindel i Tesco for retten

Udland 26. sep 2017 -
This describes the image
Sidste kapitel i en svindelsag fra 214 er ved at blive udspillet i London. Hvem havde ansvaret for at overdrive Tescos overskud den gang? Arkivfoto: Tesco

En tre år gammel sag om et overskud i Tesco, der kunstigt blev løftet med næsten tre mia. kr., er kommet for retten i London.

Det fortæller branchebladet The Grocer.

I sagen er den tidligere finansdirektør i Tesco UK, Carl Rogberg, og to andre andre topdirektører, Chris Bush og John Scouler, under anklage for at være ansvarlige for, at børsnoterede Tesco i et kvartalsregnskab i 2014 medtog indtægter, der reelt først skulle være bogført på et senere tidspunkt.

Forholdet blev opdaget få uger efter, at Tescos nuværende topchef Dave Lewis var tiltrådt i al hast. Senere undersøgelser viste, at overdrivelsen opgik til 326 mio. pund - ca. 2,8 mia. kr.

Svindelen har kostet Tesco bøde og erstatning til aktionærer, men nu handler retssagen om at få placeret personlige ansvar for skandalen. Andre topfigurer i den daværende ledelse, herunder Dave Lewis' forgænger, Philip Clarke, er gået fri i sagen.

Opdateret 10. nov 2020