Svenske butikker får nyt år med vækst

Udland 16. mar 2016 -
This describes the image
Svensk dagligvarehandel ventes at få en næsten lige så god vækst i år som sidste år. Foto: Henrik Denman
Skrevet af: Henrik Denman

Forbruget i 2015 gav svensk detailhandel et stærkt år med en vækst i omsætningen på 5,9 pct. Selv om 2016 er begyndt fint, forventer detailhandlen dog en vækst på et lidt lavere niveau, nemlig med en vækst på 4,0 pct.

Det fremgår af den nye prognose for detailsalget i 2016, som analyseinstituttet HUI Research netop har udsendt. Den forventede tilbagegang vil kunne ses både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Væksten inden for dagligvarer ventes at falde fra 4,0 i 2015 til 3,5 pct. i år, mens udvalgsvarehandlen kan vente et fald i salget fra 7,4 pct. til 4,0 pct.

Ifølge HUI Research er det især økologiske fødevarer og lavpristilbud, som driver udviklingen i svensk dagligvarehandel. Forventningen er en næsten lige så positiv udvikling i år, om end lidt under væksten sidste år.

Vækstfaktorer

Derimod ser salget ud til at falde mere inden for udvalgsvarer, hvor de store vinderbrancher er interiørbutikker, gør-det-selv branchen og møbelhandlen.

En række faktorer påvirker salget i detailhandlen positivt som øget disponibel indkomst, lavere renter, faldende arbejdsløshed og ikke mindre mere positive forventninger hos forbrugerne, og desuden øger den store strøm af flygtninge behovet for basisvarer inden for mad og tøj. En række andre faktorer modvirker dog væksten, bl.a. højere skatter.

- Detailhandlen har haft vækst hvert år siden 1997 og får det også i år, forudser chefkonsulent i HUI Research, Mi-chael Cronholm, i en pressemeddelelse.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?