Onlineaktør med Rema-forbindelser henter milliardinvestering

Udland 8. apr 2021 -
This describes the image
Foto: Rema 1000
  • Den norske onlinebutik for dagligvarer Kolonial.no henter over halvanden mia. kr. fra nye investorer og sigter mod nye, internationale markeder

Snart kan forbrugerne i Tyskland og Finland købe dagligvarer online fra Norges pendant til Nemlig.com.

Onlinebutikken Kolonial.no, der snart skifter navn til Oda, henter små 1,7 mia. kr. fra nye og eksisterende investorer og forventer at lancere i Finland i år, mens det tyske marked venter i 2022. 

Det skriver det norske medie Dagligvarehandelen.

Butikken prismatcher sine varer op mod Rema, hvorfra man også en stor del af udvalget - mens Rema samtidig også indgår i ejerkredsen med en minoritetspost på 4 pct. I alt henter Kolonial.no 223 mio. euro, hvoraf godt halvdelen kommer fra de nye investorer: investeringsselskabet Prosus og japanske Softbank.

Ejerandelen efter emissionen betyder, at investeringsselskabet Kinnevik herefter vil eje 21 pct. selskabet. Kolonial/Oda-grundlæggerne vil eje 21 pct., mens det familiejede Rasmussengruppen sidder på 19 pct.. De nye investorer Softbank og Prosus kommer til at eje 13,3 pct. hver, mens Rema i Norge altså tegner sig for 4 pct.

- Vi er overbevist om at Oda’s kundefokus og markedsledende teknologi for automatisering og effektiv ordrehåndtering er en vinderkombination. De har en unik mulighed for at lykkes med at skalere internationalt til glæde for både nye kunder og leverandører siger Munish Varma, partner i Softbank.

Opdateret 8. apr 2021