Kinesisk link løfter USA-gigant

Udland 5. feb 2018 -
This describes the image

Mens vi hører rigtigt meget om Walmart og Amazon, dukker der sjældent nyt op om den amerikanske supermarkedsgigant Kroger - selv om Kroger hører til helt i top blandt verdens største detailhandelsvirksomheder.

Kroger er nummer tre globalt med en omsætning på 115 mia. dollar - 692 mia. kr. Men nu er forlydender om et muligt samarbejde mellem Kroger og Kinas svar på Amazon, Alibaba, braget igennem lydmuren med eftertryk: Topfolk fra Kroger forhandler med topfolk fra Alibaba - og spekulationer om, hvad der kan ligge i den forbindelse, får frit løb.

Alibaba deler principielt gerne ud af den ”state of the art”-teknologiplatform, som ligger bag fødevarebutikkerne i Hema Fresh-kæden, så på den led kunne Krogers butikker i mange kæder få et digitalt løft af dimensioner.

Ingen trak dog rygterne så vidt som at antyde, at Alibaba var ved at købe Kroger. Under alle omstændigheder steg Krogers aktie 25. januar til det højeste niveau i et års tid efter nyheden. Kroger havde ingen kommentarer til forhandlingerne, mens en talsmand for Alibaba nedtonede betydningen.

- Alibaba er i dialog med hundredevis af detaillister over hele verden hver eneste dag om at øge forretnings- relationerne for at nå de kinesiske forbrugere, og det er Kroger kun ét eksempel på, sagde han ifølge CNBC.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?