Inspiration kan afgøre om onlinekunder afbryder køb

Udland 23. jun 2021 -
This describes the image
Foto: Colourbox
  • Et studie i forbrugeradfærd peger på, at mere end hver anden onlinekunde kan finde på at afbryde et køb, hvis de ikke "inspireres" af webbutikken

Et flertal af onlineforbrugerene søger ikke kun specifikke produkter, når de handler online.

Ifølge et nyt forbrugerstudie fra Epinion og Ipaper vil op mod 67 pct. af onlineforbrugerne "inspireres", når de handler online - og 57 pct. svarer, at manglende inspiration eller en dårlig købsoplevelse er en stopklods for at købe noget på en hjemmeside.

Det skriver Ipaper og Epinion i en pressemeddelelse på baggrund af undersøgelsen "The Behavior of Online Shoppers 2021", der er baseret på svar fra over 6.000 forbrugere på tværs af Storbritannien, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og Sverige. 

- Undersøgelsen giver en masse unik indsigt i, hvad købere virkelig vil have, når de er i kontakt med online sælgere. Tidligere er der ikke blevet gjort så meget research, om hvorvidt købere anser e-handel som inspirerende, siger Jesper Lykke Nielsen. leder af digital business hos Epinion.
 
- Ud fra denne rapport er det tydeligt, at det simpelthen ikke er nok bare at vise dine produkter, og som sælger skal du inspirere dine købere. Rigtig inspiration bør være bygget på personligt engagement og en personliggjort købsoplevelse. Ved at fokusere på disse to punkter kan sælgere skabe langvarig kundeloyalitet, lyder det.

Opdateret 23. jun 2021