Nogle gange er det forbavsende at se, hvordan trends, som man måske kunne tro var specifikt danske, også rammer andre lande samtidig. Et rigtigt godt eksempel er antallet af discountbutikker, som voksede kraftigt herhjemme først i 10’erne - før ballonen revnede, og flere kæder begyndte at lukke butikker i stort tal.

Antallet af discountbutikker voksede frem til en top i 2015, hvor der var næsten 1600 af dem, men siden nåede det at dykke under 1500 igen. I dag er der ifølge Dansk Handelsblads vidensportal 1504.

Men nu viser friske tal i en ny artikel fra analysevirksomheden Nielsen, at det netop også var i 2015, at discountbutikkernes samlede antal i 19 lande over hele Europa toppede - med lige over 44.000.

To år senere var antallet faldet til 42.437, og der har altså i den mellemliggende periode været en nettolukning af ca. 1600 discountbutikker - på trods af, at især de dominerende internationale kæder Lidl og Aldi Süd har fortsat ekspansionen.

Fordoblet markedsandel

Tilbagegangen i antallet af butikker forhindrer imidlertid ikke, at discounts andel af den samlede dagligvareomsætning i de 19 europæiske lande er fortsat med at vokse - fra 22,0 pct. i 2015 ifølge Nielsen til 23,0 pct. i 2017.

Set over de seneste 25 år er discount-andelen af den samlede dagligvareomsætning dermed fordoblet - men den er stadig kun cirka halvt så høj som i Danmark.

- Discountbutikkerne har en popularitet blandt danskerne, som kun overgås af nordmændenes hang til lavpris, siger Rasmus H. Sarauw- Nielsen, leder af detailanalyse og kommunikation i Norden for Nielsen.

- På tværs af Europa vækster discountkæderne via en kombination af butiksåbninger, modernisering af deres butiksmasse og ved at udvide deres sortiment, specielt inden for friske fødevarer. Dette kan også omfatte rationaliseringsprogrammer af butiksmassen for den enkelte retailer. Udviklingen lokalt styres af disse fire dynamikker, hvilket gælder for alle retailere. Både supermarkedsog discountkæder tilpasser sig løbende forbrugernes forventninger og efterspørgsel, og det er det, som vi ser på tværs af Europa, siger han.

Hard discount rykker

En betydelig konceptudvikling har på mange områder bragt discountbutikkerne ind på det, der før var supermarkedernes domæner. Dog ikke alle, når man ser på de danske forhold.

- Discountkæderne, hvis vi overhovedet kan kalde dem det længere, har stadig et potentiale inden for primært fersk kød og personlig pleje, siger Rasmus Sarauw-Nielsen.

De seneste års europæiske vækst ligger altovervejende i hard discountsegmentet, som i Nielsen-regi herhjemme udgøres af Aldi og Lidl, mens soft discounterne - oftest nationale kæder - stagnerer.

Ifølge Nielsen-artiklen kommer halvdelen af discountvæksten i Europa fra mærkevarer, som nu fylder langt mere på hylderne end tidligere.

I Danmark har Aldi og Lidl med deres traditionelt store private label-sortimenter kun haft begrænsede andele af et discountmarked, hvor mærkevarer altid har spillet en større rolle.

Nationale discountkoncepter kæmper

Mens de tyske giganter holder dampen oppe - mindst udtalt i Aldi Nord, som også står bag trængte Aldi i Danmark - er nogle discountkæder presset i forskelligt omfang. I Spanien slås Día således stadig for at komme på fode igen efter flere års nedtur, især på grund af manglende investeringer.

Men med en ny ejer i den russiske milliardær Mikhail Fridmans kapitalfond LetterOne lyder der foreløbig mere optimistiske toner fra den kant, selv om årets første halvdel bød på et omsætningsfald på 8 pct. og et tab på 418 mio. euro, svarende til over 3 mia. kr. Det tilskrives blandt andet lukning af ikke færre end 663 butikker, skriver Reuters.

I Frankrig ligger en gældsplaget Casino-koncern i forhandlinger med Aldi Nord om at sælge sin discountkæde Leader Price med en årsomsætning på 2,5 mia. euro - 19 mia. kr.

Og så er danske Salling Groups salg af Netto i Sverige til et Coop-ejet selskab også med til at trække over 160 butikker ud af discount-statistikken. Ifølge branchebladet Fri Köpenskap var der inden salget også forhandlinger med en anden svensk dagligvarekoncern, Axfood, men det afviser Salling Group at kommentere på:

- Vi springer pænt over - da vi, som sædvanlig, ikke forholder os til rygter, lyder det i et mailsvar fra koncernens kommunikationsafdeling.