Amazon løfter omsætningen med 34 pct.

Udland 27. okt 2017 -
This describes the image
Foto: Amazon

Alle detailhandleres skræk, den amerikanske onlinegigant Amazon, leverer igen vækstrater, som er mere end svære at slå.

I 3. kvartal af Amazons regnskabsår er den samlede omsætning vokset med 34 pct. til 43,7 mia. dollar - svarende til 277 mia. kr., når man sammenligner med samme periode i 2016. En del af den voldsomme vækst - 1,3 mia. dollar - stammer fra opkøbet af gourmetkæden Whole Foods, der blev overtaget 28. august.

Desuden er der et mindre beløb fra valutakursgevinster. Men selv uden de to poster er der en fremgang "like for like" på 29 pct.

Til gengæld faldt Amazons driftsresultat i 3. kvartal med 40 pct. til 347 mio. dollar - 2,2 mia. kr. - og bundlinjen til 256 mio. dollar - 1,6 mia. kr.

I sin kommentar til udviklingen i overskuddet koncentrerer Amazon-stifter og -topchef Jeff Bezos dog også mest om udbredelsen af Amazons stemmestyrede bestillingssystem Alexa.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?